Topnavne

Carly Rae Jepsen gæster Nibe

Det seneste store internationale navn på dette års Nibe Festival bliver Carly Rae Jepsen.

Carly Rae Jepsen slutter sig til Black Eyed Peas og Tom Jones, når Nibe Festival ruller af stabelen til sommer.

Jepsen fik en tredjeplads i Canadian Idol i 2007, og kort tid efter var hun endt på kontrakt. De næste år gik med at skabe både et navn og vellavet popmusik, der kulminerede med hittet Call Me Maybe, der blev sangerens gennembrud.

Hun er dog mere end bare et one-hit-wonder, for hendes top 10 er spillet knap 2 mia. gange på spotify.

Jepsen skal spille den 2. juli, og det er Peter Møller Jensen meget tilfreds med.

– Carly Rae Jepsen er bullseye ift. Nibe. Vores publikum vil alt det udadvendte og festen, og det vil kvinden bag bl.a. ”Call Me Maybe” garanteret også” – udtaler festivallederen.

Samtidig blev udmeldingen tirsdag også der, hvor Stine Bramsen, Hans Philip og Jimilian blev annonceret.

Når Nibe Festival ruller i slutningen af juni og starten af juli, bliver det til op mod 100 koncerter, på festivalens fem scener, og det endelige programt bliver offentliggjort den 31. marts.

Lignende artikler

Back to top button