FestivalnytLine-up

Den Internationale Musikfestival Sonamos Latinoamerica

Den VIII International Musikfestival Sonamos Latinoamerica 2024, er en Festlig Fejring af Latinamerikansk Kultur i Hjertet af København.

København er igen vært for den VIII International Musikfestival Sonamos Latinoamérica, der bringer lyden og ånden fra Latinamerika til Danmark. I løbet af de sidste syv år har festivalen præsenteret over 100 musikere fra 14 forskellige lande, og i år tilbyder den endnu engang et program fyldt med livlige rytmer og kulturel diversitet.

Festivalen finder sted den 26., 27. og 28. september i tre spændende københavnske bydele: Østerbro, Nørrebro og Valby.

Som optakt til festivalen vises to dokumentarfilm om latinamerikansk musik i Cinemateket som en del af Musikfilm Festivalen den 17. og 21. september.

Programoversigt

 

Torsdag d. 26. september, kl. 19:00 – Krudttønden, Østerbro:

  • Trio Domison: Åbner festivalen med et mangfoldigt repertoire, der favner Latinamerikas rige musikalske arv. Oplev en smuk kombination af vokal, guitar, bas og percussion i en unik akustisk oplevelse.
  • Rose Maudite: Direkte fra Barcelona, kombinerer Rose Maudite bolero, flamenco og jazz i en varm og indlevende koncert.

Fredag d. 27. september, kl. 19:00 – Casa Latinoamericana, Valby:

  • Karina Clavijo  &  La  Diversa:  Fire  kvinder  fra  Ecuador,  der  fusionerer afro-ecuadorianske rytmer med moderne elementer og leverer en uforglemmelig musikalsk oplevelse.
  • Mexidansk Ballet Folklórico: En farverig mexicansk danseoptræden, der bringer traditionelle mexicanske danse til live.

Lørdag d. 28. september, kl. 19:00 – Union, Nørrebro:

  • Calle Mambo: En chilensk gruppe, der fusionerer latinamerikansk folklore med elektroniske beats og urban musik. Aftenen støtter Building Communities’ bæredygtighedsprojekter i Guatemala, hvor overskuddet fra drikkevaresalget går til

Billetter til festivalen kan købes via Billetto.dk til 120 kr. i forsalg eller 180 kr. i døren.

 

Yderligere Aktiviteter

Festivalen deltager også i Cinematekets Musikfilm Festival den 17. og 21. september. Oplev den brasilianske dokumentarfilm “Elys & Tom” og den colombianske dokumentar “Viva Edy! The Story of an Indestructible Music”, der hylder jazzpianisten og musikikonet Edy Martínez.

I år er festivalens program en del af European Folk Day(s), en fejring af den store kulturelle manfolglihed som existere i Europa (www.europeanfolkday.eu).

 

Festivalens Formål og Vision

Sonamos Latinoamérica har som mål at skabe en dybere forståelse og glæde ved forskellige kulturer gennem musikkens universelle sprog. Festivalen fremmer en kreativ dialog mellem forskellige etniciteter og udforsker Latinamerikas musikalske rigdom uden for de gængse mainstream-genrer. Ved at samarbejde med både internationale og lokale kunstnere bryder festivalen med stereotype forestillinger om, hvad latinamerikansk musik er og kan være.

For mere information om festivalen, besøg:

Sonamos Latinoamérica på CkulturA | www.ckultura.org

Lignende artikler

Back to top button