Jannah Theme License is not validated, Go to the theme options page to validate the license, You need a single license for each domain name.
Koncerter

Koncert med VoNo – Samskabende vokalmusik med rødder i Holstebro

Denne koncert med VoNo tager udgangspunkt i legebarnet og det åbent barnesind. Musikken er en palette af klange som skiftevis er klassisk vokalmusik og musik, som gennem improvisationer, fremføres for første og sidste gang, hvor publikum er en del af det kreativt, skabende øjeblik.
Så smid alle forestillinger væk om en klassisk korkoncert. VoNo nedbryder skellet mellem sangerne og publikum med koreograferet tilstedeværelse i rummet som en stor del af oplevelsen. Publikum vil opleve at være lige midt i kor-klangen.
Med den danske dirigent Lone Larsen i spidsen er koret eksperimenterende og ønsker at berøre sit publikum. Ensemblets repertoire er det klassiske a cappella iblandet traditionel folkemusik.

Lone Larsen er født og opvokset i Vind. Hun har gået på Holstebro Gymnasium og MGK i Holstebro. Musikglæden har hun fra sin far Preben Larsen, som altid fyldte hjemmet med folkemusik og selskab med gode spille-kammerater. Da Lone besluttede sig for at søge ind på MGK og senere musikkonservatoriet i Aalborg var det med fuld opbakning fra familien.
Efter studierne i Danmark og Stockholm har Lone også studeret ved Julliard School of Music i New York og arbejdede på Aaron Copland School of Music. Siden 2007 har hun boet i Stockholm, hvor hun er ansat som Professor i Kordirektion og derudover arbejder freelance på forskellige projekter i Sverige og internationalt.

Billetter købes i døren
80,- / 50,- (studerende og pensionister)

Fredag den 6. december 2019 kl. 19.30-21.30

Holstebro Musikskole, Orkestersalen, G1

Bisgårdmark 16, 7500 Holstebro, Denmark
Arrangeret af Holstebro Musikskole

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

 

Lignende artikler

Back to top button