For at være helt ærlig, så har jeg aldrig set Pick of Destiny, og langt de fleste oplevelser, jeg har med Tenacious D kommer i form af citater, der højlydt er gået ind i hovedet på mig, med en forventning om, at jeg griner med på joken.

Og jeg forstår det godt. For jeg ER i målgruppen. Jeg kan lide musik, lidt nørdet, lidt plat humor. Og jeg skal da heller ikke afvise, at hvis jeg havde set filmen og hørt musikken, før jeg fik den serveret af fansene, ville jeg nok have et andet forhold til Jack Black og Kyle Gass.

Jeg er ikke fan, men jeg er heller ikke afvisende.

De lander på et solidt: Nå.

Det har ændret sig en smule efter koncerten i Royal Arena onsdag aften.

Showet først
For midt i al rabalderen og rockmusikken, ligger der en kærlighed for showet og oplevelsen. For at være i centrum på den gode måde. Der hvor det handler om at levere og leve op til forventningerne.

Og DET kan de to aldrende herrer. For de har deres fans i deres hule hånd, allerede inden de går på scenen. Og de holdt godt fast i dem under aftenens koncert. Og nok til at skulle tage det seriøst.

Det gør de i Tenacious D, og så er det lidt ligemeget, om vi andre griner af joken.

Vi kan stadig godt sætte pris på showet og oplevelsen. Og så skid da hul i om lyden var usikker den første halvdel af koncerten og de andre småtterier, der kan forstyrre.

Får du chancen for at opleve dem, så grib den. Det er fed at være med til, og dine venner, der har trukket dig med, skal nok sørge for, at du bliver revet med.
fansene har noget at samles om.

Fans og fællessang
Det er ikke unaturligt, at publikum synger med, men den symbiose, der opstod under Tenacious D gjorde det til en af de koncerter, hvor alting bare spillede. Black og Gass fodres af publikums respons på deres musik, og de giver det tifold tilbage.

Og selvom noget af det er plat, så er det leveret med behændighed og respekt for materialet, som nemt kan blive dumt oveni. Det er ikke tilfældet, og det bedste bevis for Black og Gass’ forståelse for finesse kom i form af coverversionen af Wicked Game, der i alle aspekter lød som en seriøs coverversion af Chris Isaaks slutfirserørehænger. Mens storskærmene viste en video af de to småfede, aldrende musikere der boltrede sig i slowmotion på stranden i en sært hypnotisernede hyldest til musikvideoen. Et fremragnende eksempel på en forståelse for, hvor grænsen mellem sjovt og plat går.

Bedst for fans
Det er meget tydeligt, at 99% af de tilstedeværende kan synge med fra start til slut, og når man kan fylde Royal Arena på en onsdag aften, så har man også kernepublikum

Og synger med.

Tenacious D
Royal Arena

★★★★☆☆ (En fan ville give fuld plade)

HUSK! Se flere billeder i toppen.

Foto: Hanni Saabye