FestivalnytGalleri

Situationsfornærmelse lever op til deres bandnavn

Tirsdag bød på flere mere eller mindre kendte navne på optakt scenerne til Roskilde Festival. En af dem var Situationsfornærmelse.

Nogle gange skal man prøve noget nyt. Når det gælder musik er sommerens festivaler, en oplagt mulighed for at få hørt noget andet end det der normalt er på ens playliste, og måske få en på opleveren.

“Situationsfornærmelse” var sådan en oplevelse. Bandet blev dannet i 2018 og beskrives som et dansksproget lømmelrockband fra Århus. 

Ærligt, så ved jeg ikke hvad jeg havde forventet, da jeg gik mod Gaia, scenen i det hvide telt, på Roskilde. 

Den kvindelige forsanger går på scenen med sit band. Traver energisk frem og tilbage, skåler i øl med publikum og så går helvede løs. De publikummer der ikke står med håret blæst tilbage har gang i noget der mest minder om moshpit. Gulvet koger og teltet er stuvende fuldt. 

Situationsfornærmelse spiller rock! Upoleret med attitude, hårdtslående og provokerende, charmerende blæser de id over scenekanten. De leverede en tempofyldt koncert der underholdte og sparkede røv. Jeg ved ikke helt, hvad der ramte mig lige der på Roskilde, men jeg kunne lide det overraskelsen, og smilet der stadig sidder på mine læber, da jeg forlader teltet. 


Foto og tekst: Una Streit Larsen.

Lignende artikler

Back to top button