Festivaler er ikke længere kun defineret af ledning til forstærker og højtaler

September bød på vejr af den type, som man havde håbet på under den primære festivalsæson. Nu synes det ovre, og forude venter formodentlig skyer, regn, tiltagende mørke, lave temperaturer og i det hele taget en gennemgående omgang gråvejr. Man føler sig langt væk fra kolde fadøl, drinks, pølser, burgere og kebabruller, og man ved, at der går en rum tid, førend man atter står på en plads, plæne, mark eller anlæg sammen med tusindvis af mennesker med confetti i håret, hvis ikke en dorsk bøllehat beskytter mod nedfalden crepe-papir i alle regnbuens farver. 

Det, som står så stærkt, er minderne. Store navne, der blæser publikum omkuld med det ene hit efter det andet – eller nye opkomlinge, der træder sine første spæde skridt. Uanset hvilket spektre, så er det grundstemningen, der for en tid står for fald. Med mindre man skal ud i diverse arenaer og spillesteder for at danse og synge med. Der er nemlig masser af kvalitetstilbud fra nu og helt frem til at festivalbilletterne skal scannes. Dog er det den tilbagevendende fest, som hos mange er lig med friheden. At trække stikket over flere dage og være omgivet af festlige mennesker, der tilsammen sætter rammen og dermed er hele essensen for at afvikle en begivenhed. Det kan altså noget særligt. 

Festivalerne er som samlet flok også ved at være klar med den fornødne information om 2025. Nogle kunder køber uden at se sig tilbage, for man skal være hurtigt ude, hvis man vil med. Andre venter påpasseligt til, at de kan se sig selv afspejlet i program og indhold. Ikke kun i forhold til det rent musikalske, for flere festivaler er blevet et flerhovedet udbudsorgie. Workshops, comedy, film, talks, performances, happenings og jeg skal gi’ dig, skal jeg. At gå på festival er efterhånden en større platform end blot at stå med et krus øl og så vippe med foden til Thomas Helmig. At tiltrække et publikum handler således ikke mere om KUN et spillende line up. Tag for eksempel Heartland, der har specialiseret sig i samtaler. Ikke kun musikalske samtaler, men i langt højere grad politiske, samfundsmæssige og eksistentielle. Tag for eksempel SmukFests lørdagsbrag Stand Up For Skanderborg, hvor et overflødighedshorn af komikere stiller sig på Bøgescenerne for at bringe smil og latter ud over forsamlingen. Tag for eksempel Roskildes aktivismeprogram og sådan kunne man blive ved. Er du tilmeldt nyhedsbreve hos festivalerne, kan du efterhånden således sagtens forvente at modtage en udgave, der handler om nye tiltag, der ikke har noget med musikplakaten at gøre. 

Dog er det fortsat det musikalske indhold, som er størst profileret og det med rette. Det bliver spændende at se hvilke navne, der tilgår festivalerne. Det vil være synd at sige, at der er frit valg på alle hylder, for som nævnt i et andet indlæg i denne serie, så skal sol og vind fordeles lige. Nogle kunstnere tager på tour i eget navn, mens andre hyres til eksempelvis Tivolis Fredagsrock og Summer Sessions, der er det aarhusianske Tivoli Frihedens svar på samme. Her er senest Sting annonceret som en af hovedaktørerne. Copenhell har dog vovet sig ud af busken og offentliggjort hele 26 navne med Dream Theater og In Flames i front. Der bliver også et gensyn med Alien Ant Farm, som mange nok vil huske for deres rå take på Michael Jacksons “Smooth Criminal” fra MTV-dagene. Nibe har meldt ud, at deres første kunstnerpræsentation sker i ugen, der kommer. Ellers vil tiden vise, hvordan tingene kommer til at se ud, når solen igen bryder igennem skydækket.