FestivalnytLine-up

Sam Fender aflyser på NorthSide

Er du en af de mange, der havde set frem til den prisbelønnede Sam Fender skulle spille på NorthSide, bliver du svært skuffet. Han kommer nemlig ikke alligevel, og bliver erstattet af Hans Philip.

NorthSide er i dag kommet med følgende opdatering (uddrag):Vi er kede af at meddele, at Sam Fender er blevet nødt til at aflyse sin koncert på NorthSide pga. logistiske udfordringer.”

Hvad disse “logistiske udfordringer” mere konkret består af fremgår ikke, men til gengæld er der allerede en erstatning på plads. Det bliver danske Hans Philip, som bliver beskrevet som en landets vigtigste nulevende kunstnere, intet mindre. Han spillede også på Northside i 2022, hvor anmelderne var positivt stemte.

Erstatningen synes dog ikke at falde i god jord på de sociale medier med kommentarer som “Neeeeeeej – den eneste grund til at købe billet” og “Tynd og jammerlig grundlag“.

NorthSide bliver afholdt 1.-3. juni på Eskelunden i Århus. Hans Philip spiller torsdag 1. juni om aftenen.

Lignende artikler

Back to top button