Hengemt inde i den lille skovlund på Copenhell, ligger Gehenna-scenen og virker helt åbenlyst, som et passende rum for vores næsten helt egen Eivør Pálsdóttir, som med sine klangfulde og nordiske tone forførte publikum som en anden sirene, inden de på bedste vikingevis, bankedes til live med en hård og ubarmhjertig elektronisk lyd, der næsten brutalt rev dem tilbage i virkelighedens musikalske oplevelse, hvor nordisk melankoli mødte en mere metallisk smederytme og skabte et nærmest fabelagtigt rum af en musikalsk oplevelse.

Mens vi lod os indføre i de magiske toner, kunne vi og mange andre, både se og føle hvordan de små hår på armene rejste sig, altimens Eivør lod os følge hendes musikalske rejsesaga på en festival, der ellers er mere dedikeret til rockens råhed og melankoli.

Men dét virkede ikke som nogen hindring for hende, for hun havde publikum i sin hule hånd, som hun næsten stod der og periodisk virkede alene og lettere sårbar på scenen.

Der var nogen snak blandt publikum om hvorvidt hun, som jo bl.a har vundet flere nordiske priser for sin musik og endda optrådt i de “Kongelige Gemakker” egentligt passede ind på dette “Fantastisk helvede af en festival” men rockens rummelighed og rendyrkede respekt for andre genrer, som man også gerne låner fra, beviste at hun kunne begå sig her -noget som det fremmødte publikum også bekræftede.

Hvor Eivørs kolleger i de tungere bands måske virker mere intense og en smule uforløste  i deres vrede, gjorde hendes egen skrøbelighed og melanokolske klang sig ganske godt, omend måske ikke helt til toppræstationen:

– Eivør for derfor 5 stjerner af 6.

★★★★★☆