Koncerter

Volbeat og 15.000 skreg taget af Boxen

En udsolgt Jyske Bank Boxen med 15.000 skulle danne rammerne om en rockfest, ud over det sædvanlige lørdag aften. Det indfriede Volbeat, da de fik hele salen op og stå! Fra første strofe af Levianthe gyngede Boxen, og folk rockede med. Derfra gik det direkte over i en stor fælles sang, da bandet spillede Lola Montez, hvor også guitaristen Rob Caggiano fik aftens første solo fyret af, alt imens de glade fremmødte fans blev vist på storskærmen.

Efter den fremragende start slog Volbeat over i de nyere sange, alt imens publikum stadig rockede med – ikke kun på gulvet – også på tribunerne var folk oppe og stå. Efter de første fire sange, hilste Michael Poulsen på publikum. Her han fik sendt en stikpille afsted imod de danske medier, med et “folket har talt”. Efterfulgt af et bølgende hav af menneskehænder til Gardens Tale i Boxen special.

Aftenen bød også på en tribute, som ingen havde dog set eller forberedt sig på: En akustisk udgave af Johnny Cash og Baby Shark, som gav anledning til grin og latter. Herefter tilbage på sporet med SAN Antone, og en klappende Boxen til en rocklektion. Herefter fik Volbeat selskab på scenen af Danko Jones, der dog kunne have haft mere styr på vokalen, men hele Boxen hyldede ham efterfølgende.

Derefter fik bandet selskab af Line Meyer til sangen When We Where Kids. Og igen var der problemer. Det lød lidt som om mikrofonen først var tændt sidst i nummeret. Inden Fallen, dedikerede forsangeren nummeret til sin far Jørgen Poulsen. Og med det samme rockede og gyngede hele Boxen med igen, efter et par af de mere hårdt rockende sange.

Pludselig under Die to Live kom der et klaver og en saxofonist op fra gulvet under scenen, og de hjalp med til at give et ekstra pift til nummeret. I løbet af koncerten skiftede forsangeren, Michael Poulsen, mellem ikke blot en eller to, men hele seks forskellige mikrofoner, hvilket gav en god dynamik og tilskueroplevelse. Samtidig var der ikke en finger, at sætte på hans vokal, som var i topform under hele koncerten.

For Evigt blev afspillet i den flotteste kulisse, siden VM triumfen i Håndbold tilbage i januar, da der var et lysinferno fra publikums telefoner. Sangen blev dedikeret til forsangerens kæreste og kommende kone. Hvis ikke taget allerede var blæst af Boxen, så blev det gjort under fællessangen med rød hvid konfetti.

Et lille udfald på lyden under introen til Maybeline I Hofteholder, blev hurtigt afværget inden Boxen igen brød ud i fællessang.

Efter endnu en omgang fællessang til Last Day Under The Sun, brød publikum ud i Lå Lå Lå Lå, indtil Volbeat kom tilbage på scenen og gav publikum mere af det de kom efter, med The Dead Mans Bleeding Crown og en fællesskål.

Aftenen blev rundet af med at “Counting All The Assholes In The room”, der ligesom det meste af aften, var en stor fællessang med de 15.000 fremmødte fans, denne gang krydret med ballon fest blandt publikum og konfetti nok til at dække samtlige fremmødte fans. Måske rock ikke er for alle, men Volbeat formår stadig at favne bredt, når man kiggede ud over publikum, kunne man se alle former for mennesker. Fra skoledrengen på ti år, over hr. og fru. Danmark til bedstemor på 70+.

En ting er sikkert Volbeat er folkelig, og de sejrede denne aften i Jyske Bank Boxen.

Skrevet af: Fredrik Lund Kidmose

Foto: Patrick Møller

Lignende artikler

Back to top button