Gennemsnitsalderen for en Ringsted Festival-gænger er 40 år. Dermed er der gode chancer for, at flere gæster er vokset op med souldronningen Hanne Boels musik. Debuten “Black Wolf” udgav hun i 1988 og hun blev hurtigt et populært navn. Eksempelvis solgte “Dark Passion”-pladen ½ million eksemplarer, og i forlængelse deraf høstede Boel fire Grammys i 1991. Det er altså en rutineret dame, som træder ind på Nordscenen denne eftermiddag. Rutinen fornægter sig ikke, for mens solen begynder at stege fra en skyfri himmel, så tager Boel værtsrollen fra første sekund og introducerer hendes allerførste single “Talk It Out” som åbningsnummeret.

Stor stemningsmættet musikalitet 

Det tager ikke lang tid heller at erfare, at to af musikerne (dem på strengeinstrumenter) kan levere nogle utroligt smukke og skarpe korharmonier, der flugter med Boels stemmepragt. I det hele taget er det et velspillende backingorkester, som Boel har i ryggen. Indpakningen er særdeles stemningsmættet, men stadig både sanselig og skrøbelig. Boels store stemme er ren og klangfuld, men afdæmpet. Publikumssegmentet er ølnydere, der svajer i hofterne og vipper med foden. De to ting stemmer fint overens med hinanden på festivalen andendag, hvor publikum lige skal i gang. Både dem, der har givet den gas torsdag plus dem, der først er ankommet nu her, hvor weekenden er indtruffet. 

Fortolkningens ABC

Boels næste sang er “None Of Us Are Free”, som appellerer endnu kraftigere i dag, end da Ray Charles var den første til at udgive sangen tilbage i 1993. Boel fortæller, at den egentlig var forfattet til en særlig befolkningsgruppe dengang, men den omfatter desværre endnu flere mennesker lige her og nu. Boel har altid været en stor fortolker gennem sin karriere, hvor såvel The Pretenders, Nick Cave, Tears For Fears og Leonard Cohen har stået for skud. Her til eftermiddag tæller sætlisten Bob Dylans “Emotionally Yours”, der klart er en af koncertens højdepunkter, da Boel tager en nærmest Bob Marleysk vinkel på den. Det samme gælder Mel & Tims “Starting All Over Again” fra 1972 og Dusty Springfields “Son Of A Preacher Man” fra 1969. Afslutningsnummeret på koncerten er selveste “Hey Jude” af The Beatles. At det var en triumf og et solidt punktum, behøver jeg næppe at nævne. 

Et arrangement af omarrangeringer

Inden da får vi også en lang række af Boels egne hits. “I Wanna Make Love To You” i en meget spicy udgave. “No Love At All” i en fræk calypso / bossa nova-version samt en meget nedtonet og smuk “There Is A Light In Your Heart”. Det kan godt være, at et sæt på blot 11 sange ikke lyder af meget, men der er blevet leget og eksperimenteret i øvelokalet med de sange, som vi kender så godt. Kun til publikums forkælelse! Skal der peges fingre, så var “Living On The Bright Side” måske nok en anelse kedelig, men det var så også det “fejlskud”, der var. I modvægt var der så genkendelig strengeleg over “Don’t Know Much About Love”, så alt i alt fik publikum sandsynligvis det, de kom for. Ikke mindst de mange spøgefugle på plænen foran Nordscenen. Her havde det midaldrende ensemble iklædt sig kasketter med teksten “Er vi stive,er vi i live” og t-shirts med skriften “Drink ‘til you want me”. Det var ikke med til at gøre stemningen dårlige. Lad mig sige det sådan…

Hanne Boel kan altså stadig forføre musikalsk både med egne og andres sange. Uden at dagens koncert vil gå over i historien, så var det en passende soulet hyggestund under Lystanlæggets trækroner.

Sætliste:

Talk It Out

None Of Us Are Free (Ray Charles cover)

Starting All Over Again (Mel & Tim cover)

Emotionally Yours (Bob Dylan cover)

I Wanna Make Love To You

Living On The Bright Side

No Love At All

Don’t Know Much About Love

There Is A Light In Your Heart

Son Of A Preacher Man (Dusty Springfield cover)

Hey Jude (The Beatles cover)

★★★★☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen.