AnmeldelseFestivalnytGalleri

Doja Cat viser klør

Doja Cat både hopper, twerker og kravler rundt for de op mod 60.000 gæster som overværede Orange Scenes første store hovednavn ved Roskilde Festival 2024. Læs vores anmeldelse og se billederne her.

Nyheden om rapperens tilskadekommen i Dublin kort før sit show på Roskilde Festival, satte frygt i mange fans, og man var i tvivl om hun overhovedet dukkede op.

Men man kan roligt sige at Doja Cat dukkede op. Hun leverede både hardcore rap, fine harmonier og en masse sexappeal.

Showet startede med at sætte ild til hele scene. Herefter kommer rapperen ud, iført en kæmpe Nonne-hat, lavet i hår, en lys crop top og matchende nederdel med snører, som skabte en ‘”nude illusion”. Hele scenografien var opbygget af store halmballer, også lavet udelukkende af parykhår, som fusionerede hendes karakter perfekt med omgivelserne på dyrskuepladsen.

På trods af sit skadede knæ, gav rapperen ikke for lidt på scenen. Doja Cat både hopper, twerker og kravler rundt for de op mod 60.000 gæster som overværede Orange Scenes første store hovednavn i 2024.

Alle fans vi snakkede med på pladsen, havde slet ikke så høje forventninger til Doja Cat, så alle var meget positivt overraskede over hendes stage presence. Den lavere forventning kan skyldes at hun tit troller sine fans, ved fx at udgive musik kun for pengene, og at fans falder for det, har hun selv udtalt på mediet X.

Men trods hendes tough love til sine fans, så leverede Doja Cat et formidabelt show. Og selv om regnen begyndte at sile ned, stoppede det ikke den Califoniske stjerne i, at gå ud på catwalken og sno sig for de våde gæster.

Det eneste der skulle have gjort oplevelsen til en klar 6’er, ville være hvis Doja Cat havde haft et enkelt kostumeskift (andet end sine briller af og på) og hvis hun havde taget sig tid til at tale til publikum, om noget dybere end om det var København eller hvor hun lige var……………….. Og så måtte hun gerne have haft smidt “MOOO!” på sin setliste,

bare fordi det havde passet perfekt til scenografi og omgivelserne, og så havde det været en virkelig sjovt indslag til fansene.

★★★★★☆

Lignende artikler

Back to top button