Annika Aakjær leverede gåsehud

På Jelling musikfestival startede Annika Aakjær den store scene op, og det kan være noget af en bedrift på dag 4, og måske særligt efter en nat med KATO!
Publikum stod klar og flere kom til, græsplænen var fyldt op med opmærksomhed og forventninger.

Uha, et nærvær Annika Aakjær kom med. Vi fik både rørt lattermuskler, fik krummet tæer på egne vegne af episoder man lige blev mindet om, vi fik gåsehud og vi blev rørt på den måde hvor man liiiige, skal holde tårerne tilbage.

Der går ikke mange numre før Annika er nede mellem publikum, og man skal altså forcere en meget høj scene, security og et hegn, før man er der. Derudover har hun lige fortalt om sin periode med sygdom, OG at hun har det rigtig skidt med folkemængder.

Alligevel går hun der og insisterer på, at dele sin musik, sig selv og få en fælles fest. “Dans med mig” siger hun.

Det er stort, det er kæmpe stort.

Publikum tager godt imod hende, nummeret hedder “tæt på” og det må vi jo nu, minder hun os om. Så selvom hun kan være angst for mennesker, kaster hun sig ud fra den indre 10 meter vippe og vi, publikum griber hende.

Annika er også den fødte, sjove pædagog som meget tålmodigt forklarer os, om hendes livs digt, så vi lige forstår og genkender linjerne, når hun begynder at synge et af sine nye numre, hvor det er i.
Det handler om, at det kan være svært at flirte. I Annika Aakjærs verden, er det vildt hvis hun siger sætningen: “Vil du ha` en øl mere, så”?

Digtet går lidt a la; “For du kan charmere selv en dør – som aldrig har været åben før”. Det er nordjydsk, så det driver og alle forventninger er for længst indfriet.

Smilet og gåsehuden sidder allerede fast på os, som er så heldige at have billet til Annika Aakjærs univers.

Vi får dårlig samvittighed på den sjove måde, da hun opdager at `cirkus står åben`i hendes bukser. Som hun siger på nordjydsk accen, fra scenen, højt oppet:…”I ku`da godt, have sagt noje” og vi griner med.
Hendes tilgang til hendes koncert, er så nede på jorden og hendes tøj så meget i kontakt med pastel himlen, at hun går i et med universet. “Man ser mere af himlen, når man ligger ned” siger hun i en af sine tekster, med sangen der hedder “gode nyheder”.

Hun har muligvis direkte kontakt til os, både når hun snakker om, at have hinandens ryg og det at, selvom det er godt at give lyd til en, som er syg, for filan hulan da ikke skal påstå at: “Du kommer stærkere tilbage” …-det er løgn” siger hun og fortsætter: “Jeg er overhovedet ikke kommet stærkere tilbage – men, jeg står her! Og jeg ved, at uanset hvad, så kommer der en dag med gode nyheder”

Publikum bliver igen opmærksomt stille og vi lytter med på, hendes personlige fortælling som hun deler med sætninger som: “De siger livet kan fikses med 20 sekunders knus – men jeg er alene i sommerhus”.

Hun slutter koncerten af med, igen at gå ned til publikum. Her får hun – får vi – de knus der skal til, og hun når tilbage til den sejeste spade solo, som hvis man ikke musisk, havde hendes respekt, så har man den til fulde nu.

Tænk at man kan levere en intim koncert, på en sommerdag ved 13 tiden, på en meget, meget stor scene. Det er imponerende og måske lægger gåsehuden sig i morgen, måske aldrig.