FestivalnytLine-up

Billetsalget skudt i gang med tre nye navne

Nik & Jay, Kato og Thomas Helmig er blevet tilføjet programmet til Thy Rock 2023. Se programmet som det ser ud indtil nu her.

I Thy har de fredag sat gang i billetsalget. Det gjorde de ved afholdelse af Rock Café i Sparekassen Thy Thisted og Hurup. Der har været rigtig stor tilslutning og festivalen har ikke helt overblik over hvor mange billetter der blev solgt på den første dag.

Der blev også sat navne på yderlig tre kunstner til Thy Rock 2023.

KATO

KATO er en af de mest succesfulde og erfarne danske DJs igennem det sidste årti med en endeløs liste af #1 hits på album-, single- og streaming-lister.

I 2007 indspillede KATO sit første Nr. 1 hit i Danmark, ”My House”.
Selvom han startede på toppen af hitlisterne, havde han ingen idé om hvilken rejse han havde indledt.

KATOs debutalbum “Discolized” indeholdt flere store lokale hits, som bl.a. ”Hey Shorty” og ”Desert Walk”; Sange som banede vejen for optrædener på de største danske festivaler, hvilket gjorde ham til den første DJ-headliner i dansk musikhistorie.

I foråret 2013 udgav KATO sit 2. soloalbum “Behind Closed Doors”, hvilket som forventet var pakket med feature artister. Barren blev sat endnu højere end på debutalbummet, hvilket afspejledes på listen af stjerner fra Danmark, Sverige og USA, som omfattede bl.a. Snoop Dogg, Shontelle og Kurupt, samt danske Bent Fabricius-Bjerre. Hit-singlerne “Never Let You Go”, “Klapper Af Den”, “Alive”, “Danmark” og “I’m In Love” opnåede alle guld- eller platincertificeringer i Danmark. Med disse cementerede KATO sin status, og etablerede sig som en af tidens største danske stjerner.

Med flere end +200 millioner streams på Spotify, over 200.000 solgte downloads og guldcertificering i UK med singlen “Show You Love” (2017) har KATO bevist, hvorfor internationale stjerner som den legendariske rapper Snoop Doog, den britiske stjerne DJ/producer Sigala samt den amerikanske skuespiller og sangerinde Hailee Steinfeld alle har udgivet singler med den danske hitmager.

Filosofien og styrken i KATO’s musik har altid været at kombinere genrer, men med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale og en nysgerrighed på nye trends i musikken. Opskriften har holdt KATO på toppen af den danske klubscene fra begyndelsen af karrieren som både DJ, producer, artist og re-mixer.

Thomas Helmig

2022 var et stort år for Thomas Helmig på mange områder.

Sammen med hustruen Renée skrev han hjembyens nye vielsesritual, udsendte single med Benjamin Hav, medvirkede på Mike Lowrey & Cobs’ populære udgave af ”Stupid Man” og for et par uger siden modtog han Stiftens Ærespris foran 14.000 mennesker i Tivoli Friheden, en pris, som gives til ”en person eller en institution, der kitter Aarhus sammen og i helt særlig grad bidrager til byens puls og identitet”.

Han har fejret triumfer ved en række sommerkoncerter, et år hvor han bl.a. gav sin første stadionkoncert i eget navn på hjemmebanen i Aarhus foran 30.000 fans, væltede Roskilde Festivalens ikoniske Orange Scene, Smukfest i Skanderborg, Tinderbox i Odense og en uannonceret surprice koncert på Northside Festivalen.

Og der venter publikum et helt nyt spekakulært sceneshow. Med Thomas er hans faste hold af musikere, Claes Antonsen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reimann, Mads Michelsen, Christian Douglas, Mark Linn, Tilde Vinther og Annelie Karui Saemala Overbeck.

Nik & Jay

Nik & Jay rammer landets festivaler i 2023 for første gang i snart 4 år og kommer forbi Thy Rock 2023.

Der er blevet mærket efter, hjertet har talt og tiden er nu inde til at gøre noget af det de gør allerbedst; nemlig at stå på de store scener og drysse tryllestøv ud over det trofaste publikum med deres utrættelige energi, varme vibes & fantastiske sceneshow. Forbindelse. Bevægelse. Hjerter & Sind i balance. Dans. Ny musik at dykke ned i. Musik du kender.

Det er opskriften på en koncert med Nik & Jay

Selv udtaler drengene:

“Vi skal ud under åben himmel & vi glæder os enormt til hvert eneste show på denne tour. Herude er der højt til loftet, og vi har i al beskedenhed tænkt os at skrue op for kærligheden,op for musikken, for festen, for resten, for fællesskabet og varmen. Dyppet i solen & klar til at lade Lyset skinne.

Så kom hvis du har lyst til at bruge tid sammen med os – hvis du har lyst til at skabe oplevelser fyldt med gode vibes & god energi. Vi har vores team & band i ryggen samt et smukt sceneshow. Vi har den. Vi har jer.

Vi er Nik & Jay, jo – No worries. Vi er evigt taknemlige for opbakningen & vi vil glæde os til at se dig & til at spille for dig. Fri vilje. Lys & Kærlighed.”

Læs også: Thy Rock er klar til billetsalg

 

Programmet til Thy Rock se således ud indtil nu:

Lukas Graham
Nik & Jay
Andreas Odbjerg
Thomas Helmig
TV-2
Magtens Korridorer
KATO
Folkeklubben
Rasmus Bjerg ”JOHN”
Anders Blichfeldt
MD-Duo
Die Herren

 

Der kommer flere navne til Den lille Vilde og Radio Limfjordtelet, i den kommende tid.

Thy Rock afholdes den 23. og 24. juni 2023 på dyrskuepladsen i Thisted. Billetsalget er som sagt i gang og du kan købe din billet HER.

Lignende artikler

Back to top button