Der findes masser af biografifilm, der viser livet på godt og ondt for de musikere, der har skabt den musik vi elsker. Elton John og Queen var de seneste, og det kan godt give grund til at stille spørgsmålet: Kan historien om Sanne Salomonsen bære at få sin egen fortælling?
Hvis det ”bare” var historien om Sanne Salomonsen og kampen om at bryde fri fra forældrene og igennem på den danske musikscene. Så nej. Der er slet ikke nogen tvivl om, at titlen som Rock-mama er 100% fortjent, og Sanne er blandt de allerstørste navne i dansk musik. Men hendes kamp for at bryde igennem er forholdsvist problemfri. Så kan man tilføje alle de problemer der opstår, når man skal opfostre et barn i en rock-tilværelse, så er vi lidt længere, men det er ikke en historie, vi ikke har hørt før.
Blodproppen, der nær fik sat en stopper for hendes karriere og kampen tilbage til musikken kan godt bære en historie, men der hvor Sanne the Musical vinder, er ved at sætte hende og hendes historie ind i den kontekst, der er den danske rockscene.
For når historien ikke kun handler om Sanne Salomonsen, bliver det virkelig lækkert. Når Sanne færdes i selskab med Anne Linnet, Lis Sørensen, Søs Fenger, Sanne Bruel, Kasper Winding, Thomas Helmig og alle de andre, der var med til at definere dansk musik i 70erne og 80erne, er hun så uendeligt meget mere interessant. Ikke fordi de andre er mere spændende, men fordi hun bliver et omdrejningspunkt for den danske rockhistorie, og den er der rigtigt mange af os, der kan genkende.
Fuld fart fremad
Lige fra starten er der fart over feltet på Sanne the Musical. Blodproppen er sat helt i front, og derfra går det over Sannes opvækst, ungdom, karriere, familieliv med en til tider næsten uoverskuelig hastighed, der balancerer mellem at understrege livet og tiden, og prøve at nå lidt for meget på lidt for kort tid. Heldigvis rammer den plet mere end den slår fejl, men der er tider, hvor man godt kunne ønske sig, at de havde sænket farten, og andre tider, hvor man mangler en spol-frem knap. Det er aldrig kedeligt, og det er heller ikke umuligt at følge med.
Hvad der til gengæld på ingen måde kan kritiseres, er musikken. Sannes rock-katalog er imponerende, og det overraskede gang på gang, hvor mange numre jeg jo i virkeligheden godt vidste, var hendes.
Inden musicalen, gjorde jeg status, og må jeg ærligt indrømme, at jeg kunne nævne ”Taxa”, ”Woodoo” og ”Kærligheden Kalder”. Nu går jeg så rundt og nynner ”Kød og Blod”, og skammer mig over, at jeg havde glemt, det var hende, der skrev musikken til “Den Jeg Elsker”.
Sanne! Det er jeg ked af. Det sker ikke igen.
Tre Sanner i særklasse
Castet skal også have al den ros, der overhovedet kan tilfalde dem. I løbet af Musicalens godt to timer er Sanne spillet af tre forskellige skuespillere, Andrea Heick Gadeberg, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og Gry Trampedach, og de leverer varen, så man til tider kan blive helt stum. Det er ret vildt, at der kan være så meget lyd i Andrea Heick Gadeberg, men det kan der. Og godt det samme.
Det er dog ikke kun de tre frontkvinder, der tager al æren, for resten af castet deler både scene og sange med hyppig frekvens, og det er med til at give bredde i musikudvalget. Sangene er bearbejdet med kærlighed og respekt, og det virker overraskende godt, når der kommer større kor på.
Fri fortælling
Der er enkelte fejltrin, men de ligger i historien. Sanne Salomonsen har udtalt, at der er taget visse kreative friheder, da Martin Lyngbo og Line Mørkeby satte sig til tasterne, og det kan godt ærgre mig lidt. For hun virker til tider alt for passiv. Både i forholdet til de mænd, der har spillet en rolle i hendes liv, og især i kampen om at vende tilbage fra blodprop, genoptræning og den efterfølgende depression.
Længe går Den Voksne Sanne rundt i velourjoggingdragten og synes, at det er lige vel synd for hende. Det er så ærgerligt, for i andre scener, hvor vi bliver stillet overfor kampen om at overvinde sig selv gennem genoptræning, i nogle virkeligt stærke scener, er det meget tydeligt, hvor meget der er på spil. Og der ryger hænderne i bukselommerne og skuldrene helt op om ørerne, og det gør den endelige forløsning mere et tilfælde end den sejr, der kunne have været.
Der kunne jeg godt have ønsket mig, at min forestilling om Sanne, som en læderbuksebærende, hårdtslående, Jack Daniels-drikkende, ROCK-MAMA, ville komme mere til udtryk. Sådan er hun heldigvis også rigtigt meget af tiden. Og tak for det.
Hvis du er stor fan af Sannes musik, så se gennem fingre med småtterierne, og tag ind og få en fed rockoplevelse! Sanne the Musical spiller frem til d. 15 december.
Sanne The Musical
Musikhusets Store Sal
★ ★ ★ ★
