Musikbranchens mest sortsminkede øjne har nået en alder af 76 år. Pension siger ham ikke noget, så derfor har han og bandet stillet sig på scenen i Musikhuset i Aarhus denne aften. Han er næppe vant til, at folk sidder ned til koncerten, men alle tilhængere havde her tirsdag aften et sæde. Ikke at det blev brugt synderligt meget, for en af rockens ypperste legender tager man ikke ind siddende. Født Vincent Furnier, men du kender ham garanteret bedst som Alice Cooper. Han er sådan en, der bare altid har været der, og som nævnt, så er han her endnu. 

Han er utrolig produktiv, og når han ikke spiller i eget navn, så kender du ham måske også fra sideprojektet Hollywood Vampires, der har spillet flere gange i Danmark. Bandet er det, man kan et superband, da det udover Cooper består af Aerosmiths Joe Perry og selveste skuespiller Johnny Depp. Alt taget i betragtning, så er der tale om et rundt regnet 60 årigt bagkatalog, som skal luftes her til aften og nu hvor det hele er slut, man må sige, at han kom vidt omkring. 

Hvad skal vi med sæder?

Et kvarter forsinket end hvad der på billetten stod – dog annonceret via Musikhusets infoskærme, men derefter punktlig som bare pokker. Præcis 1½ times mareridt på den gode måde. En særdeles veloplagt Alice Cooper med band lagde fra land med “Lock Me Up”, og derefter sprang kæderne i en sådan grad, at publikum ikke længere havde brug for støtte bagtil. På “Welcome To The Show” lod folk sæderne klappe sammen, og i stedet brugte de hænderne til netop det. En Alice Cooper-koncert er lige så meget et teatralsk show, og Cooper gjorde brug af et par skuespillere til både at agere klovne, divaer, confettiskytter og kæmpedukker. Derudover blev Coopers kæmpe boaslange hovedperson i “Snakebite” og så fik vi smagsprøver på både sabel, sværd og kårde blandt Coopers våbenkabinet.

Herlige genhør

Inden der var gået en time, så havde Cooper og co. banket 15 numre af samt en trommesolo performet af den talentfulde Glen Sobel. Mens Bon Jovi har sin “Bed Of Roses”, så har Cooper sin mindst lige så effektive “Bed Of Nails”, som denne signatur vil fremhæve som et af højdepunkterne denne tirsdag. Der var også fine genhør med “Hey Stoopid” og “Poison”, lige som gamle travere som “No More Mr. Nice Guy” og “I’m Eighteen”. Nita Strauss fik også sit shine, da hun fik tid til en solo på strenge, mens den aldrende mørkemand fik sig en tiltrængt pause. Vokalen kan ikke længere ramme samme melodiøsitet som i gamle dage og flere sange var lettere omarrangeret ift. pladelyden. Coopers stemmepragt kommer ikke rundt i alle kringelkroge længere, men han synger rent og sikkert. 

Cooper mistede hovedet

Guillotinen rullede ind på scenen og Cooper lod “modvilligt” sit hoved lægges til rette. To sekunder senere kunne der fiskes et styks rullende fjæs rundt på scenen, som lignede Coopers ganske godt. Ikke desto mindre, så dukkede han siden op meget i live, men stadig udfordret da et af aftenens dress viste sig at være en spændetrøje. Der kunne han så stå i et levende mareridt, da en torturmester gav han elektriske stød. Som du fornemmer, så var der tale om et solidt udstyrsstykke uden, at det kostede musikalske intermezzoer. Cooper tog sikkert stikket hjem i en koncert, der dog ikke for alvor løftede sig fra at være en bundsolid og forholdsvis forventelig forestilling. Det var heller ikke noget under, at scenetæppet gik ned, men blev løftet igen til tonerne af “School’s Out” med små snippets fra Pink Floyds udødelige “Another Brick In The Wall”. Ja, det er ganske snart sommerferie, men der var intet ferie over Furniers sorte teater her til aften. Uden at være en ypperlig musikalsk overdådighed, så var det nok til at tæmme enhver rocklyst i denne omgang. 

Sætliste:

Lock Me Up

Welcome To The Show

No More Mr. Nice Guy

I’m Eighteen

Under My Wheels

Bed Of Nails

Billion Dollar Babies

Snakebite

Be My Lover

Lost In America

Hey Stoopid

Trommesolo (Glen Sober)

Welcome To My Nightmare

Cold Ethyl

Go To Hell

Poison

Feed My Frankenstein

Guitarsolo (Nita Strauss)

The Ballad Of Dwight Fry

I Love The Dead

Elected

Ekstra:

School’s Out

★★★★☆☆

Anmeldt af: Jesper Albæk Poulsen.