Festivalnyt

Jelsfest melder igen udsolgt for andet år i træk!

2024 udgaven af Jelsfest kan her knap 9 måneder før tid allerede melde udsolgt til festivalen!

2024 udgaven af Jelsfest kan her knap 9 måneder før tid allerede melde udsolgt til festivalen!

Til sommer vil der igen, være rock- og metalmusik på programmet i Jels, og efter sidste års succes, Hvor festivalen for første gang var åben for offentligheden, hvor der i øvrigt også var totalt udsolgt, havde vi håbet på en gentagelse af billetsalget, og det er nu det der er sket.

”Vi har til 2024 udgaven forøget billetantallet med 50% til 999 festivalgæster, og alligevel laver vi ny rekord med udsolgt før tid.
I 2023 udgaven var der udsolgt et halvt år før tid, og den rekord har vi nu slået, hvilket er helt fantastisk” udtaler Hanne Boysen, Næstformand i Jelsfest.

”Det er dejligt at se den opbakning der er til rock- og metalmusik, ikke kun fra lokalområdet, men fra hele Danmark. Vi kan jo se at folk kommer langvejs fra for at deltage, så det er skønt at vi kan vise Jels og de virkelig skønne omgivelser frem for hele Danmark.” udtaler Morten Stark, Bestyrelsesmedlem i Jelsfest.

”Med så hurtigt udsolgt vil vi nu tage fat i det lokale erhvervsliv, for at se på mulighederne om det er muligt med deres støtte at måske udvide med et par 100 ekstra deltager, men det vil kræve noget økonomisk opbakning” Siger Martin Knude, Formand for jelsfest.
”Så det kan da være en åbning til kommende samarbejdspartnere, at skulle man have lyst til at blive sponsor, til Jelsfest, så vil vi tage imod med kyshånd. Der er allerede mange sponsorer, men der er altid plads til flere”

Det vil på efter weekenden komme en venteliste på vores hjemmeside!

Lignende artikler

Back to top button