Festivalnyt

Sølund Festival flytter til september

Det har været et emne, der har været til debat på mange af landets festivaler, og nu melder Sølund Festivalens ledelse ud, at de flytter festivalen til d. 1. – 3. september. Det skaber naturligvis noget ekstra arbejde, men de er sikre på, at det er det rigtige at gøre.

”Vi har de sidste 2 uger brugt mange timer på at snakke frem og tilbage, og selvom det lige nu giver os mange løse ender, så er er vi 100% enige om, at en aflysning ikke er en mulighed. Vi kommer ikke til at klare en festival uden jer! – så vi håber, at I også er enige med os i, at det eneste rigtige er at flytte den,” lyder det i en besked, der er sendt ud af festivalens ledelse i dag.

Valget om at flytte til september er baseret på de logistiske udfordringer flytningen vil give, hvis den kommer til at ligge for tæt på andre af landets festivaler, som fx SMUKFEST, der afvikles i starten af august.

Der er endnu ingen melding om, hvorvidt det får konsekvenser for de bookede musikere.

Lignende artikler

Back to top button