Nogen skal jo lukke ballet, og hvem bedre end Shubidua 2.0 til at klare den opgave. Ringsted Festival 2024 er med disse linjer et overstået kapitel. Der er ikke flere af de kiks, du havde i lommen. Det er slut med kvinder og kager og jordbær. Whiskeyhjemmebrænderiet er lukket. Men sikke en afslutningsfest. Med Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard i front lever Shubiduas sangskat fortsat live, og Shubidua 2.0 må betegnes som de originale “rester”, selvom der findes flere fraktioner derude involverende tidligere medlemmer af bandet. Det er såmænd ikke så få, der har haft en finger med i spillet omkring Shubidua, men få har haft så stor betydning som Hardinger af dem, der er tilbage. 

Overdrivelse fremmer undersættelserne

Man kan spørge sig selv, om det overhovedet kan lade sig gøre, at der bliver spillet en eneste sang, som publikum ikke kender. Den lange karriere har budt på den ene muntre op- og popsang efter den anden, hvor flere af dem jo var hits i forvejen. Mange internationale kunstnere har måtte finde sig i en undersættelse af deres signaturnumre, men sådan var det dengang. Peter Belli og Bamses Venner stod eksempelvis heller ikke tilbage for den slags. Ønsker du at dykke mere ned i historien om Shubidua, så kan du høre det fra hestens egen mund. Hardinger og Thorup har i indeværende år været på turné rundt omkring som foredragsholdere. Til jul gør de det igen – denne gang med fokus på deres julehits som eksempelvis “Den Himmelblå” og “Rap Jul”. Disse sange kommer ikke til udtryk her i august måned, men det gør til gengæld “Den Røde Tråd”, som Shubidua ofte bruger som afrunding på deres koncerter. Denne nattestund blev den sat i søen som den første. Så skulle folk ikke være det mindste i tvivl om hvem, der står på scenen.

En tanke til Bunden

Med altid smilende Joe “B Joe” Johansen på guitar, Flemming Olsen på trommer og Rasmus Schwenger på keyboard, så har de gamle shubber samlet et hold af stærk tobak. Midt i sættet fortæller en energisk Thorup, at Schwenger er forfatter til “Krummes Sang” fra filmen “Krummerne” tilbage i 1991. Om der er nogen, der kan huske den? Publikum blev testet, men sang fejlfrit de fire første linjer, som om det aldrig havde været svært at være 11 år. Nå, tilbage til sættets primære musik, som byder på klassikere som “Fed Rock”, Costa Kalundborg” og Michael Bundesens yndlingssang “Askepot”. Thorup beder publikum om at kigge mod himlen og skænke den tidligere forsanger en tanke. Bundesens børn var i øvrigt med til at greenlighte Shubiduas genkomst som Shubidua 2.0. Efter en årrække som Hardinger Band var der altså opbakning til at kalde konstellationen sit “retfulde” navn. 

Energisk synergi

Thorup kommer derefter ind i en gammel kjole/nederdel-ting, som han har stjålet fra konens tøjskab. Den har tern på, og det er rigeligt til, at folk har regnet ud at turen går til Loch Ness og et vip med hatten til McArine. Hvis der er en sang, som folk kan udenad, så er det den. Sangkoret af publikummer er lettere moderat. Klokken skriver 00.30 på sidstedagen, det småregner og den primære målgruppe har nok dybest set “været der” for i år. Men dem der er, har en fest. En forsamling af alle de helt rigtige midnatsluskere fristes man til at sige med reference til Shubiduas sang, der i år fylder 50 år. Den var nemlig med på Shubidua 1! “Kim Daugaard begynder at klimte på en ukulele og man aner svagt tonerne af “We Wanna Be Free”, som Thorup siden giver så meget energi og gas, at tempo og rytme til tider bliver en stor rodebunke. Bandet skal holde tungen lige i munden, og det koster trommerytmen hist og her. Hardinger, Joe og Daugaard morer sig over denne vanvittige udfordring, der uaftalt bliver stillet til strengeinstrumenterne, mens Thorup er i ét med sit publikum. Han ser ikke ud til at opdage noget. 

Dyre kiks

“Knuden” er en sjov ordekvilibristisk sang om verdens kedeligste mand. Den kan det ældste segment synge med på. Det kniber for de unge på pladsen, men de lytter og gemmer tilsyneladende på energien til næste runde, hvor der er “Stærk Tobak” på menuen. Herefter udvikler det sig til lidt af en zoologisk have, for som en hyldest til dyreriget, så formes der et trekløver af “Vuffelivov”, “Fluen” og “Hvalborg”. Sidstnævnte naturligvis med kiksekast, som det sig hør og bør. Bedst som man tror at regnen af kiks er overstået, kastes der en hel rulle kiks afsted i indpakning. Godt at Joe Johansen ikke er verdens højeste mand…

Mokka og et stykke med bart

“Danmark” med den frække tekst om de varme lande synges heldigvis stadig, som den altid har lydt. I disse tider med pli, korrekthed og krænkelser, så står alt for skud, synes man. I overgangen til søndagen, så er de stadig noget lort, samtidig med at en konfettikanon brager Dannebrog ud over skuet. Shubidua går ikke på kompromis. De er ligeglade. På samme vis som føromtalte McArine vil skide på, om tolderen siger nej tak til hjemmebrændt spiritus. “Danmark” skal synges, som den er skrevet.Basta! Klokken er nu godt 01.30, og folk har brug for en opstrammer for at holde sig kørende. Derfor er det meget heldigt, at “Familien Kom Til Kaffe”, så folk er på dupperne til en gang “Sexchikane” inden, der lukkes ned for denne gang. Efter en kort pause lusker bandet dog ind på scenen igen, for der er en alpetop, der skal bestiges. Det var så det for Shibiduas godtepose for denne gang. Trods et beskedent, om end forventelig fremmøde grundet føromtalte omstændigheder, så gik folk derfra med et smil på læben efter en sidste energiudladning. Smittede af en formodet rundtosset Jørgen Thorup, der fik publikum med på hvad som helst. 

Sætliste:

Den Røde Tråd

Fed Rock

Costa Kalundborg

Askepot

McArine

We Wanna Be Free

Knuden

Stærk Tobak

Vuffelivov

Fluen

Hvalborg

Danmark

Familien Kom Til Kaffe

Sexchikane

Ekstra:

Står På En Alpetop

★★★★☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen