FestivalnytLine-up

KESI indtager AiaSound 2024

Danmarks førende hiphop- og rapartist kan opleves under blå himmel lørdag den 3. august på AiaSound, som er den københavnske festivals tredje og sidste dag. KESI’s imponerende liste af hits vil garantere festen, dansen og fællessangen, og publikum kan glæde sig til numre som ’God Dag’, ’Su Casa’, ’Ibiza’ og ’Kom Over’.

Når KESI lørdag den 3. august indtager Tiøren og AiaSound 2024, er det samtidig fjerde gang, at hiphopsensationen er at finde på festivalen. Dermed har han været at finde på scenen samtlige år, festivalen har eksisteret. 

KESI har domineret såvel koncertscener og radiostationer som de danske hitlister med numre som ’God Dag’, ’Su Casa’, ’Ibiza’ og ’Kom Over’. 
Hans egen liste over hits er imponerende lang, og publikum kan glæde sig til både fest, dans og fællessang, når den københavnske festivals tredje og sidste dag lader KESI overtage scenen for at levere en uforglemmelig og medrivende performance. 

Siden gennembruddet i 2012 med “Ku Godt” har han haft flere hundrede millioner streams og har etableret sig solidt som Danmarks førende hiphop- og rapartist. 

Udover KESI kan publikum blandt andet også glæde sig til at opleve Melanie C, Rag’N’Bone Man, Nik & Jay, Tessa, Cyril, Benjamin Hav & Familien, Hedegaard og Austin Mills. Hertil kan festivalen også afsløre, at Rune Rask fra Suspekt vil levere et helt særligt DJ-sæt fredag aften, ’The Rune Rask Max Mix’, som inkorporerer ikoniske musikstykker fra HBO-serier og Warner-film som ’Batman’, ’Succession’ og ’Sex & The City’. 
Scenerne vil igen i år blive bestyret af de konferenciers, Melvin Kakooza og Andrew Moyo. 

Mange udvidelser og nyskabelser 
På årets festival vil publikum desuden kunne opleve en række udvidelser og nyskabelser. 

Det gælder bl.a. AiaSounds elektroniske scene, Midtime Stage, som i år bliver udvidet og kommer til at udfolde sig på et over 800 kvadratmeter stort overdækket område i et ikonisk 360-graders univers for alle deltagere. 

Som noget nyt åbner AiaSound Bodega Royal, som er designet til at skabe en autentisk bodega-stemning, som man kender fra de traditionelle Københavnske værtshuse. Her kan festivalgæster opleve en hyggelig og nostalgisk atmosfære med klassiske bodegaaktiviteter og underholdning på et knap 500 kvadratmeter stort område på festivalpladsen. 

På Urban Square vil der være daglige panna shows fra verdens bedste pannaspillere, basketkonkurrencer og streetart. Og på Glambar vil professionelle makeup-artister være klar til at tilbyde en række skønhedsbehandlinger og stylingservices til festivalgæsterne. 

Det bliver også muligt for de publikummer, der hjælper med at indsamle affald, at besøge det helt nye ’Cash for Trash’-center, hvor man kan dreje lykkehjulet og vinde fede præmier, gå på opdagelse i Recycling-shoppen eller blot donere sin hjælp til AiaSounds udvalgte mærkesag Lykkeliga. 

Lignende artikler

Back to top button