Ekstra busser til Grøn Koncert i Aarhus
Midttrafik indsætter ekstra busser ind på linje 2A, når Grøn Koncert indtager Aarhus lørdag 20. juli. En særlig Grøn Koncert busbillet giver ubegrænset rejse med bus og letbane i 16 timer.
Mens Grøn Koncert kan melde udsolgt af billetter i Aarhus, er der stadig masser af billetter til de ekstrabusser, som Midttrafik har indsat mellem Park Allé og Paludan Müller Vej/Marienlyst.
Linje 2A kører med ekstrabusser fra Park Allé til Paludan Mûllers Vej/Marienlystvej. Herfra skal du gå det sidste stykke vej til koncertpladsen.
Busserne kører med korte mellemrum fra kl. 12.30 til 16.00 og retur igen fra kl. 18.00 til 23.00.
Busturen fra Park Allé til Grøn Koncert tager ca. 25 minutter.
Du kan stå af og på koncertbusserne ved alle 2A’s stoppesteder undervejs mellem Park Allé og Paludan Müllers Vej.
Se stoppesteder og rutekort for linje 2A
Billetmuligheder til ekstrabusserne
En Grøn Koncert busbillet giver fri rejse i 16 timer i hele Aarhus Kommune for 49 kr. med bus og letbane. Også i natbusser. Billetten kan ikke bruges i DSB og GoCollective tog. Køb den i Midttrafik app eller i RejseBillet.
Du kan også bruge vores almindelige billetter, fx enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort eller ungdomskort, hvis de er gyldige i zone 301 og 302.
Af hensyn til dørkontrol og hurtig afvikling af busserne, kan du ikke bruge dit Rejsekort i de særlige koncertbusser på linje 2A – medmindre du har en pendlerstrækning, hvor zone 301 og 302 indgår.
Se herunder dagens program:
Kl. 13.45 BLÆST – Nova Scenen
Kl. 14.35 BURHAN G – Grøn Scenen
Kl. 15.30 HUGORM – Nova Scenen
Kl. 16.20 JADA – Grøn Scenen
Kl. 17.20 SCARLET PLEASURE – Nova Scenen
Kl. 18.20 TV-2 – Grøn Scenen
Kl. 19.30 KESI – Nova Scenen
Kl. 20.30 TOBIAS RAHIM – Grøn Scenen