Gad vide, hvad Eagle-Eye Cherry hedder i virkeligheden? Ja, man går vel ikke rundt og hedder “Ørneøje Kirsebær” i civil? Kære venner – Eagle-Eye hedder Eagle-Eye og Cherry er ganske rigtigt også efternavnet. Ganske som det er tilfældet hos mandens store søskendeflok, der blandt andet tæller halvsøster Neneh Cherry, der hittede stort i 80’erne og 90’erne og halvbror Christian Cherry, som folk sandsynligvis har set på dansk tv, hvor han i en periode var vejrvært hos Danmarks Radio. Før han kastede sig ud i musikkens verden, så afprøvede han talentet som skuespiller, og det gav adgang til store film og serier som The Doors, Born on the Fourth of July og The Cosby Show. Ikke verdens største roller, men de klæder alligevel cv’et. Det er dog ubestridt som musiker, at hele verden kender Eagle-Eye Cherry, og her til eftermiddag stod han som det store udenlandske navn på Vig Festival.

Store Scenes plæne skal ikke vandes manuelt resten af året

Christian Cherry var såmænd at finde som familiær support foran scenen, og man var denondelyneme fristet til at henvende sig i håb om at få et par råd til at slippe af med det massive regnvejr, der lå over Vig. Altså som om han kunne have gjort noget ved det, men tiltrængt ville det have været. En sjaskvåd plæne foran Store Scene kunne snart ikke tåle mere regn. Store pytter og mindre vandløb var her, der og alle vegne og oven på det hele stod en stålfast skare, der enten var gennemblødte i forvejen eller klædt på i alverdens pangfarvet regntøj. Fremmødet var moderat, men det handlede ikke om hverken Eagle-Eye Cherry eller bedre alternativer på øvrige scener. Det handlede nærmere om et publikum, der havde fået gode dages festival forud og tog flugten mod udgangen eller rent faktisk slet ikke mødte op på sidstedagen. Brandfaren var lig nul – det eneste, man kunne brænde sig på, var kaffen, som var hårdt tiltrængt blandt publikum i dag. 

Publikum gav los

De publikummer, der var, så ikke ud til at lade sig kue af vejret. Så snart Cherry spillede nogle numre med fut i, så sjoskede og hoppede folk i vandmasserne, som om de ikke havde lavet andet. Det var i hvert fald tilfældet på “I Like It” og flere andre. Og lide det, ja, det kunne folk. I starten stod nogle måske lidt skeptiske og funderede om, de overhovedet kendte andre sange end den helt store ørehænger “Save Tonight”, som ikke overraskende lod koncerten afslutte. Da “Falling In Love Again” røg ud over scenekanten i sættets første halvdel, så var folk ikke længere i tvivl. Den blev spist af hånden og tilføjet adskillige skrål og skønsang fra plænen. “Together” som fulgte kort efter modtog så eftermiddagens største bifald, hvis vi ser bort fra den der føromtalte, I ved nok…

Stribe af velvalgte numre

Når vi nu havde Christian, så kunne vi også have ønsket os Neneh. Gerne på scenen for at akkompagnere på “Long Way Around”, som udgivelsesmæssigt er kendt som en duet mellem bror og søster Cherry. Eagle-Eye klarede den dog fint selv. Videre til “One Of Those Days”, der talte til beskuerne og fik folk til at spidse ører. En stille bøn om at forsøge med at få “Rising Sun” til at besejre vandet fra oven mislykkedes. Heldigvis ikke musikalsk, da den også har masser af tempo, hvilket også gælder for “Streets Of You”, som er det tætteste, vi kommer på en svensk-amerikansk pendant til Rasmus Seebachs “Øde Ø”. Apropos øde, så fortrak flere og flere tilhørere, da vandmasserne tog endnu mere til. De standhaftige så dog ud til at kunne svare ja til “Are You Still Having Fun?”, som folk også sang livligt med til. Den gode Eagle-Eyes falkeblik havde spottet, at der var stemning for en sidste sang. Naturligvis “Save Tonight” og dens velkendte tune fik alle, der ellers var krøbet i ly til at spurte tilbage til deres tidligere udgangspunkt. Så skulle der svinges gummirøjsere til den store guldmedalje. 

Musikaliteten stærkere end de våde rammer

Med dette punktum fik publikum én på opleveren. Et solidt sæt med en god veksling mellem de store træffere fra slut-90’erne og forskellige tracks fra karrieren siden. Cherry kunne for min part godt have luftet “When Mermaids Crys” for at puste yderligere til folks hukommelse og/eller have fyret op under et nyere nummer som “Skull Tattoo”, der også ville have passet godt som stemningsskaber. Cherry takkede publikum for at stå imod de mørke skyer, men hengav sig primært til musikken, som igen kanaliserede sig ud blandt paraplyer, regntøj og andet Gore-Tex. Der var smil på læberne efterfølgende og denne signatur kan ikke andet end give et skud ud til Cherrys musikalitet, der forplantede sig til Vig-gængerne. Mit regntøj kunne desværre ikke stå distancen på samme måde som manden, man godt selv gad have et lige så cool navn som.

★★★★☆☆

Anmeldt af: Jesper Albæk Poulsen