Den gode Rick Astley var også i Danmark sidste sommer, da han lagde vejen forbi Tivoli i København. Nu er det så Heartlands tur til at få besøg af den danskgifte charmeur, og i det hele taget er han god til at indlemme Dannevang på sine turneer. Såvel Tinderbox, Royal Arena og Den Fynske Landsby som Tivoli Friheden og Vega er blot nogle af de steder, som 80’er-stjernen har besøgt i nyere tid. Ja, jeg skrev 80’er-stjerne, og det er der nok også flest, der forbinder ham som. Kataloget fortæller dog en anden historie. Rick Astley har holdt sig fint i gang med gode sange og gode albums siden dengang, men ja, det er naturligvis 80’erne, som var hans helt store metier.

Denne anmeldelses notarius kender efterhånden repertoiret, og det spændende er sjældent, hvad han spiller, men nærmere i hvilken rækkefølge. Og… har han, som vanen tro, indøvet et covernummer? Og… laver han fis med sit orkester? Og… fyrer han et par jokes af? Og… får vi et par gloser på dansk? Han er en formidabel sanger, men også en formidabel entertainer, og kan – ganske som vores islandske ven Daði Freyr – omdanne en koncert til et halvt stand up show. Rick Astley havde ikke gårsdagens solrige eftermiddag som 12. mand, men i stedet et mudret Heartland som underlag efter seks timers forsøg på look-a-like Northside, som dog heldigvis ikke helt lykkedes. Det var altså i denne omgang ikke danseskoene, som Astley skulle forsøge at sætte liv til, men derimod gummirøjsere.

Let Me Entertain You

En selvsikker Rick Astley med band lægger fra land med “Never Gonna Stop” fra den seneste plade “Are We There Yet?”. Nok ikke lige et nummer, som ret mange havde hørt før, men i takt med at solen viser sig, smelter begejstringen fra publikum sammen med Astleys showmanship. 80’erne kigger første gang forbi allerede i sættets andet nummer “Together Forever”, og publikum begynder at ane, at de altså kender flere Rick Astley-numre end den I ved nok. Rick har allerede fat, og viser sig fra det danske sprogs side, godt nok med lidt accent på fraser som “jeg elsker dig” og “for helvede”. Han pisker en stemning op, da han gramser godt og grundigt på sin guitarist, kalder publikums sangstemmer for gennemsnitlige og beder dem om at “come on you mothers”. Glimtet i øjet er der, så vi er ikke i tvivl om humoren, ligesom selvironien er høj. Astley fortæller, at når man runder 55 år, så modtager man et brev fra forsikringsselskabet om, at det er forbudt at danse. Det er simpelthen for dyrt for selskabet. 

Perler på en… plakat

Selv er han 58 år, så han beder alle under 55 år om at danse i stedet. Det sker til “She Wants To Dance With Me”, der siden fader over i Lizzos “Juice”. Solen kigger frem og Astley beder om en øl, og skåler gladeligt med de fremmødte. Snart følger en sangdyst mellem en todelt festivalplads. Det sker på “Hold Me In Your Arms”. Covernummeret, som plejer at være nyt og friskt, viser sig at være en gentagelse af sidste sæsons “As It Was” af Harry Styles. Den kan publikum sagtens synge med på, og nu har de fået Astleys godkendelse i modsætning til tidligere. En blandt publikum har medbragt et gammelt billede af Astley, og hovedpersonen spotter det, og udbryder, at det vækker gode minder, men også en påmindelse om, at han altså er blevet gammel. Det får ham til at bryde ud i en spontan sang med titlen “I don’t give a fuck, that I’m old in Denmark”. Denne lille happening er så spontan, som noget kan være. Og det giver blot grin og morskab til masserne. Siden viser det sig, at det rent faktisk ikke er et billede, der er medbragt fra en fan. Skiltet kommer nemlig tæt forbi denne signatur, og hold nu godt fast. Det er et billede af Rick Astleys pladecover lavet i… perler!

Astley ved, hvad han laver

Astley er i topform. Han valser stilsikkert og velklædt fra side til side på scenen, griner og henvender sig til publikum og prikker til sine bandmedlemmer. Solen skinner. Rick og publikum skåler i øl og vin. Det ene hit tager det andet. Man glemmer tid og sted, og det er tæt på, at Rick gør det samme. Efter “Whenever You Need Somebody”, der afsluttes med en lille homage til Nile Rodgers i form af Good Times-afrunding, så kigger Astley på klokken og konstaterer, at de har lidt travlt. Inden tiden rinder ud skal vi nå det nye nummer “Maria Love” og så skal Rick efterfølgende en tur op og hamre i gryderne på “Highway To Hell” af AC/DC. Rick nævner i den forbindelse, at da han var knægt, så var der damer i at høre rockmusik og kunne spille på trommer. Derfor gik han i gang med den del for efterhånden mange år siden. Afrundingen giver sig selv. Den sang, som publikum måske troede, var den eneste sang, som de kunne huske fra Astley – “Never Gonna Give You Up”, som jeg i øvrigt vil påstå aldrig har været fremført så ægte på dansk grund før. De fem kvarter viste det modsatte. Der var rigeligt med hits fra før årtusindeskiftet. 

Den ramte Astley og co. lige i r*ven

Astley havde hele grønsværen foran Greenfield i sin hule hånd. Han var umulig at holde øjne fra. Undervejs mærkede Astley med garanti også, at tingene udviklede sig magisk. Det var en stensikker symbiose af hygge og lykke og gensidig opmærksomhed. Den løsslupne stemning og skægge analyser og kommentarer gjorde, at tiden var ved at løbe fra Astley. Ikke den tidsmæssige alder, men de fem afsatte kvarter. Man tilgiver ham, at “Take Me To Your Heart” udeblev, for sikke en levering, han kom afsted med. Hør her, venner! Jeg har aldrig set en så stor mængde publikummer gå så opløftet fra en koncert. Dr. Astley var den helt rigtige medicin på sidstedagen af Heartland. Han og det velsmurte band samt korpiger fik sat fut i løjerne, og man glemte helt, at vejret forinden havde skabt et pløre og tyndt øl. Disse 75 minutter har jeg forsøgt at berette om her, men i virkeligheden var det, der foregik uforklarligt. Jeg gik derfra med tanken om, at Heartlands koncert kan han ikke overgå nogensinde.

Sætliste:

Never Gonna Stop

Together Forever

Beautiful Life

I Would Take A Strong Strong Man

Dippin’ My Feet

Keep Singing

She Wants To Dance With Me / Juice (Lizzo-cover)

Hold Me In Your Arms

As It Was (Harry Styles-cover)

Cry For Help

Dance

Whenever You Need Somebody / Good Times (Niles Rodgers/CHIC-cover)

Maria Love

Highway To Hell (AC/DC-cover)

Never Gonna Give You Up

★★★★★★

Anmeldt af: Jesper Albæk Poulsen