Vi skriver 10. maj 2004. Tom Chaplin, Tim Rice-Oxley og Richard Hughes har netop udgivet   deres debutalbum, og er meget spændte på, om nogen overhovedet gider at købe “Hopes And Fears”. Man kan jo håbe på et godt pladesalg, men man kan også frygte et fejlslagent pladesalg. Under navnet Keane repræsenterer de noget, som ikke rigtig har en genre at læne sig op ad. De kalder nemlig sig selv for et klaverrockorkester. Hallo! Et rockband med et bærende musikalsk element i form af et piano? Hvem i himlens navn skulle dog tage det alvorligt?

Jubilæumsfejring

Alle i Storbritannien tog det ind i en sådan grad, at “Hopes And Fears” gik nummer 1 takket være stærke singler som “Everybody’s Changing”, “Somewhere Only We Know, “Bedshaped”, This Is The Last Time” og “Bend And Break”, som også viste sig at være på aftenens sætliste allesammen. Siden erobrede pladen fans over hele verden. 1-0 til klaveret, og dette kombineret med nogle urimeligt catchy melodier og tekster gjorde Keane til folkeeje. I dag stod de så på scenen på Heartland ved Egeskov for at fejre 20-års jubilæet for dette album og helt naturligt åbnede kvartetten da også med “Can’t Stop Now”, som er fra netop den omtalte plade. Hov… Skrev du ikke lige kvartetten der? Var de ikke kun tre i bandet? Jo, der er tre faddere til “Hopes And Fears”, men siden 2011 har Jessie Quin klimpet på bassen. Dermed har Keane stadig aldrig haft en guitarist med i bandet.

Chaplin er en charmebøf

Hurtigt stod det klart, at Keane ikke kunne gå andet end sejrrigt ud fra Heartland. Et overdådigt spillehumør og en smittende udadvendthed fra forsanger Tom Chaplin, der spurtede rundt på scenen og gestikulerede venligt ud til forskellige grupperinger, der ivrigt sang tilbage. Chaplin smilede, og kom enkelt steder til at grine, mens han sang. Ingen tvivl om, at Keane nød Heartland og Heartland nød Keane. Den gode Chaplin fik da også hele pladsen til at øve sig på hymnedelen på “You Are Young”. Det lød faktisk rigtig godt, Det kunne publikum også høre, så det var ikke bare billig smiger, da Chaplin uddelte roser til Egeskovs store forsamling. 

En slags Best Of-koncert

Foruden numrene på jubilæumspladen, så blev publikum i den grad forkælet. Hits som “Silenced By The Night”, “Is It Any Wonder?” og “The Way I Feel” viste, at Keane havde masser af bid uden for debutalbummet. Selv de mest mistroiske publikummer, der måske troede, at de blot kendte et enkelt nummer eller to, måtte overgive sig. Egeskovs voldgrav var intet værn her til aften mod briternes indtagelse af Kværndrup og omegn. “Sovereign Light Café” var måske nådesstødet. Dens sing-along-potentiale var kæmpestort, og den vækkede stor glæde også blandt de publikummer, der ikke lige helt ramte teksten. “Crystal Ball” cementerede bare bandet, der kom, så og sejrede. Heartland tabte sit hjerte til Keane, og nu må vi bare ikke håbe, at det er begravet for dybt under jernhavet.

Tæt på en højere enhed

Han har stået med sine musikalske venner på mangt en scene. I dag blev han rørt. Vist var han glad, tilpas og veloplagt, den gode Tom Chaplin, men responsen, dansen, sangen og stemningen fra publikum tog måske alligevel fusen på ham. I dag var Heartlands publikum præcis den 12. mand, som kan få et act til at give sig fuldt ud. På den konto, så kunne Heartland nærmest ikke ønske sig en bedre start.

Sætliste:

Can’t Stop Now

Silenced By The Night

Bend And Break

Nothing In My Way

The Way I Feel

You Are Young

Everybody’s Changing

A Bad Dream

Perfect Symmetry

Is It Any Wonder?

This Is The Last Time

Crystal Ball

Somewhere Only We Know

Sovereing Light Café

Bedshaped

★★★★★☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

Foto: Camilla Lundbye.