FestivalnytGalleriVideo

Første dag på NorthSide 2024

Læs her om The Shamelezz Drag Show og Kaizers Orchestra, samt se billeder derfra. Se også interview med Lathisya Adore fra første dagen på NorthSide 24.

Lathisya Adore var en af de mange smukke queens som underholdte på catwalken i Northside festivals sideshow, annonceret som “The Shamelezz Drag Show, -Big Drag Ekstravaganza”.

 

Allerede når man træder ind i det hundrede år gamle spejl telt, forvandles ens verden, her er både romantisk og mystisk, her kan verden på få øjeblikke udvikle sig.

Det er et alt-lader-sig-gøre-telt og Northside festival har bestemt arrangeret et program som lever op til netop det.

Torsdag aften kl 20 er det de smukke dronningers aften og wow, de er mange. Der er smæk på underholdningen og forskellighederne.

Der er den unaturligt høje, slanke “barbie” i pels og glimmer. “Daisy” med det store bølgede blonde hår med overskæg. “Allan” som afklæder sig, sin tætsiddende kjole og afslører sin maskuline brystkasse og begejstrer publikum med sin bare numse.

Sådan bliver det ved og lige så fascinerende og underholdende det er, at følge med i alt på scenen, lige så spændende er det også at opleves publikums begejstring og reaktioner.

Det her er et ægte fest telt ala Moulin Rouge.

Lathisya Adore har flere numre i forskellige outfits som brænder igennem med sin timing og professionalisme. Her er der ægte diva og flere hetro mænd i publikum er ikke sikker på at, der her er tale om en drag.

Aftenen fortsætter med cabaret og bliver koncert programmet for koldt og seriøst er der altid hot og overraskende i sidehow teltet. Lur mig, om ikke der er festivalgæster som ikke kommer videre end netop her.

 

 

 

Kaizers Orchestra

Kaizers Orchestra er vanvittige og underholdende og norske!. De har solen og publikum med sig, som der er masser af her torsdag eftermiddag på Northside.

Det er hopla musik og balalajka. Det er musik på kontrabas, guitar, tromme, olietønde, harmonika..det er iklædt gasmaske og plasticpose…det MÅ, seriøst være for varmt at have på. Men, som blikfang og gakkelak gøgl, helt vidunderligt.

Cirkus musik når det er bedst og der jubles igennem. Utroligt mange tusinde mennesker har fundet vej til Echo scenen og her er heldigvis masser af plads til os alle og god lyd.

Forsanger Jannove Ottesen påstår, at vi er et sindsygt musikalsk publikum. Det kan han selv være. Hans glade energi når helt ned til, hvor jeg står i festlig sikkerhed for mængden og alligevel er det nemt at have en fest i han og bandets nærvær. Han kaster sig også ud i at synge midt om natten med os…og han behøver ikke at kunne mere end det omkvæd..for vi kan resten. Tak fordi I gav os den oplevelse.

-Husk at se billeder fra førstedagen i toppen her.

 

Foto: Klaus Dreyer, Eventfotografi.dk

Foto: Klaus Dreyer, Eventfotografi.dk   

 

Lignende artikler

Back to top button