Halberg & Friends kommer til Ringsted Festival
Solide danske hits i vente på Midtsjælland
De allerstørste danske hits vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd rammer til sommer Ringsted Festival med bandet HALBERG & FRIENDS. “Magi i luften”, “Jeg vil la’ lyset brænde” og “Mandagsstævnemøde” er blot et lille udpluk af den hitparade, som er i vente, når bandet går på scenen.
Bandet træder op på scenen under vores trækroner med et håndplukket udvalg af de bedste sange fra de sidste 40 år – som man bl.a. kender fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, Lis Sørensen – nu også krydret med en række dugfriske, nyskrevne Halberg & Friends-sange. Og som altid med Halbergs melodiske og sprudlende guitar i front.
I Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været en vigtig rød tråd og 40 år efter udsendelsen af hans ultimative 80’er klassiker ‘Magi i luften’ er han altså stadig på landevejen med en perlerække af sine bedste sange!
Halberg & Friends optræder om torsdagen.