FestivalnytLine-up

Ringsted trækker to sikre kort

Rasmus Seebach og Shubidua 2.0 til den midtsjællandske festival

Ringsted Festival er klar med to nye velkendte danske navne til årets plakat:

Sanger, sangskriver og producer Rasmus Seebach er en af Danmarks absolut største kunstnere.

Siden 2009 har Rasmus vundet et utal af priser, men vigtigst af alt, har han med sine dansksprogede popsange, vundet en plads i hjertet hos utrolig mange mennesker.

På scenen leverer Seebach altid nogle spektakulære og storslåede live shows, og han er i dag kendt for at gøre sig ekstremt umage for at give publikum den ultimative koncertoplevelse hver gang, han går på scenen.

Rasmus har ganske vist et imponerende bagkatalog bestående af utallige rekorder på de danske hitlister, men for Rasmus kan succes hverken måles i priser eller salgstal – den ægte magi skabes nemlig sammen med publikum:

”Det er jo den ultimative forløsning for mig at komme ud og spille live – at komme ud og se sangene leve, se publikum i øjnene og høre dem synge med, overgår alt. Det er her musikken kan leve, og det er i sidste ende for disse mennesker jeg laver musikken.”

Efter 2023, året hvor Hardinger Band rejste dejlige Danmark tyndt for at fejre Shub-Bi-Duas 50 års Shubilæum, kunne man forestille sig at det var tid til et sabbat-år. Men sådan bliver det slet ikke!

Med det nye navn SHU-BI-DUA 2.0 vil de originale shubber og Danmarks absolut skarpeste musikere fortsætte festen med Danmarks bedste og største sangkatalog, spillet med ny nerve og gedigent rock-tryk.

Efter udsolgte koncerter i 2023 er basen lagt for 2024’s koncerter med fællessang for 3, måske 4 generationer. Der er garanti for fest, fed rock og masser af grin.

I 1974 udkom albummet Shu-Bi-Dua 1! Står på en Alpetop røg til tops på listerne. Og det gør den også i 2024! med 50 år på bagen.

Lignende artikler

Back to top button