FestivalnytLine-upTopnavne

Firkløver til Tinderbox

3 gange internationale sangerinder plus en dansk

Så er der en buket kvindelige solister klar til Tinderbox.

Cubansk-amerikanske Camila Cabello, Janelle Monáe, Beth Hart og vores egen Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – nok bedre kendt som MØ – dukker op på i Tusindårsskoven i Odense sidst i juni. Her er allerede en anden international powerkvinde på plakaten i form af Avril Lavigne, mens bl.a. Bryan Adams og Lenny Kravitz skal forsøge at byde damerne op til dans.

Tinderbox finder sted 27.-29. juni 2024 og havde det ikke været for Covid-19, så kunne festivalen have fejret 10 års jubilæum i år. Det er præcis, hvad MØ gør som kunstner. Hun var i øvrigt på den imponerende debutplakat hos netop Tinderbox i 2015, hvor hun stod skulder ved skulder med navne som Robbie Williams, Faithless, The Prodigy, Faith No More, Kent, The Cardigans, Ellie Goulding og Calvin Harris.

Siden har festivalen forkælet os med vilde topnavne som Depeche Mode, Suede, Red Hot Chili Peppers, Miley Cyrus, Pet Shop Boys, The Killers, Muse, Alanis Morissette, Maroon 5, Jason Derulo, Editors, Madness, Kings Of Leon, Iggy Pop, Duran Duran, Sheryl Crow, The 1975, Rammstein og Neil Young.

Lignende artikler

Back to top button