Festivalnyt
Northside indfører “pakkekalender”
10 dage i træk med offentliggørelse er på vej hos Eskelundens festival
Er du en af dem, som skal på Northside Festival til sommer? Eller er du en af dem, som liiiige afventer og ser, hvad programmet byder på? Uanset hvilken kategori, du måtte passe ind i, så bør du læse dette.
Fra på mandag og resten af januar vil Northside hver dag præsentere ét nyt navn til plakaten. Kald det bare en slags pakkekalender i den forkerte måned, men et snedigt og spændende træk frem mod at billetpriserne pr. 2/2 stiger hos den aarhusianske festival.