FestivalnytTopnavne

Festival-rygtebørsen #13

Hvilke udenlandske bands og kunstnere er egentlig i spil til 2024?

Sidste omgang rygter inden jul bringer os til Holland, som får besøg af Heart, der er kendt for hits som “Barracuda”, “All I Wanna Do Is Make Love To You” og “Alone”. Med til Holland kommer også John Fogerty – eks-frontmand fra Creedence Clearwater Revival, så der bliver sikkert plads til “Bad Moon Rising”, “Down On The Corner” og “Have You Ever Seen The Rain”. Den italienske smørstemme Zucchero stemmer også i. Du kender ham nok fra klassikere som “Mama” og Paul Young-duetten “Senza Una Donna”. De hyppige festivalbespringere fra Gogol Bordello tager ligeledes til Holland.

I Ungarn stiller man til start med blandt andre Louis Tomlinson, Stormzy og Martin Garrix, mens festivalsommeren i Belgien bliver med The War On Drugs. Spanien godter sig med Pearl Jam og Janelle Monáe.

Nu er der så kun at afvente, og ellers lade julefreden sænke sig. Flere af rygtebørsens forslag har vist sig at ramme plet sidenhen. Og måske kommer der yderligere til… Man kunne jo godt ønske sig, at der kom hul igennem til eksempelvis Pulp og Green Day, der tidligere har været nævnt i denne følgeton.

Lignende artikler

Back to top button