FestivalnytLine-up
De fem første navne til Musik i Lejet er klar
Norsk visit og fire danske optræder i Tisvildeleje til sommer
Den norske duo Röyksopp, som senest gæstede Vega i sidste måned, bliver et af de store trækplastre ved sommerens Musik i Lejet. Hjernerne bag “Do It Again”, “What Else Is There?”, “Poor Leno” og mange andre bliver således at finde i det nordsjællandske, og mon ikke der så bliver rig lejlighed til at flytte dansefødderne?
Læs i øvrigt vores anmeldelse af Röyksopps københavnske optræden her:
Lyden af Röyksopp nåede ind i hver fiber af publikum
Et dansk firkløver bestående af Guldimund, Greta, When Saints Go Machine og Artigeardit x Lamin er de øvrige offentliggørelser for i dag. Musik i Lejet åbnede for billetsalget for lokale beboere i tirsdags, mens udenbysgæster kan sikre sig billetter fra 1. december. Festivalen foregår 18.-20. juli 2024.