De har spillet på Roskilde Festival tre gange. De har også besøgt Northside med den svenske sangerinde Robyn i ærmet. De har også været forbi Pumpehuset et par gange, og denne aften stod de så for tredje gang på scenen i Vega. Nordmændene Svein Berge og Torbjørn Brundtland kalder sig til sammen Röyksopp, og det har de gjort siden 1998. De kan sandsynligvis gå lige forbi dig på gaden i al ubemærkethed, for de har ikke travlt med at promovere deres egne ansigter, give masser af interviews eller deltage i dit og dat. Til gengæld lader de musikken tale. Duoen er velsagtens det man kalder elektroniske troldmænd.

Hvis du påstår, at dem har du ved Gud aldrig hørt om, så har du enten boet under en sten eller også tager du mere fejl, end du selv er klar over. Ringer navnet ingen klokke, så gør deres musik med sikkerhed. Og lad os så lige dvæle to sekunder ved det sære navn, for Röyksopp er opkaldt efter den der svamp, der udsender en brun støvsky, hvis dens hinde krakelerer. Enhver plæneejer kender den så udmærket. I Röyksopps skala trækker det ifølge duoen også referencer til den paddehattesky, der forbindes med en atomeksplosion. Tilbage til musikken. Vi skriver år 2001, hvor første album “Melody A.M.” udkommer. Et album med afdæmpet vokal og masser af sound. Ret hurtigt etablerer de sig som en slags norsk pendant til det franske band AIR, der allerede har manifesteret sig på hitlister og MTV. Röyksopp smider nemlig også en video (en animeret fortælling) afsted til MTV, og derigennem bliver “Poor Leno” et større hit. Det samme sker for “Remind Me”. Vores egen DR-tv bruger flittigt nummeret “Eple” som vignet til deres egen sendeflade, mens “So Easy” bliver det store internationale hit. 

Succesen er skabt. Nu skal den bare følges op. Det bliver ikke svært, for Röyksopp teamer op med en række fabelagtige sangere. Svenske Karin Dreijer, kendt fra både The Knife og Fever Ray, nailede den på såvel “What Else Is There?” og “This Must Be It”. Landsmandinden Susanne Sundfør og Jamie Irrepressible har også været store kollaboratører på de senere albums, men allerklarest står dog samarbejdet med popdronningen Robyn. Vi kommer ikke udenom, at du med sikkerhed har hørt hits som “The Girl And The Robot”, “Monument” og naturligvis “Do It Again” med Robyns særprægede signatur.

Et totalt udsolgt Vega vidste tydeligvis godt, hvem Röyksopp er. Elektropioneerne er en slags publikumsdarlings og en broget publikumsskare nød på hver sin måde tonerne fra de norske knapper. Nogle stod tålmodigt med en drømmende mine, mens andre dansede sig sveddryppende 20 kg lettere. Nogle kunne hver en sangtekst og instrumentering, andre var mere observante og fulgte hver bevægelse fra Berge, Brundtland og deres dansere. Spillestedet var badet i alle regnbuens farver og stråler, lasere og lamper konkurrerede om, hvem der lyste mest op. Lyden var ekstrem høj, men ren, hvilket fik gang i gulvet, så det gav sig i en sådan grad, at man følte, at man stod på en hoppepude på en campingplads. Det var på eget ansvar at få mast ørepropperne helt ind i kraniet og selv her var lyden aldeles glimrende. Allerede ved koncertens intro var stemningen høj, da band og dansere kom ind i en blanding af rumvæsen/virus-dragter. En vis mystificering var toneangivende lige indtil d’herrer smed dragten og iklædte sig en middelalderlig kjolebuks og digterhatte. Så var tosserierne mere i øjenhøjde. 

Det er det Vega kan, når publikum slipper tøjlerne og det var tilfældet i aften. Særligt den første halvdel af koncerten var bemærkelsesværdig. Måden numrene gled over i hinanden – ja mixed live – og med instrumentering af blandt andet trommer, så havde Berge og Brundtland travlt, men med deres anderledes uadvendte facon i modsætning til legendariske The Chemical Brothers, så greb de så at sige folkestemningen og holdt den intakt. I hvert fald til og med “Oh, Lover”, hvorefter der indfandt sig en lidt død periode med fire sange, som ikke lige nødvendigvis var så genkendelige for tilskuerne. Det ændrede sig lige inden ekstranumrene, hvor “Running To The Sea” efterfulgt af førnævnte “What Else Is There?” tog fat igen. 

Koncerten varede rundt regnet 7 kvarter, hvilket var en passende længde. Naturligvis også begrænsningens kunst, når man tænker på, hvad Röyksopp havde ladt blive hjemme fra bagkataloget. De kunne sagtens have spillet i tre timer, men det havde folks fødder alligevel ikke kunne holde til…

Sætliste

Press “R”

The Ladder

Impossible

This Time, This Place…

The Girl And The Robot

Here She Comes Again

Monument

Oh, Lover

Unity

You Don’t Have A Clue

The “R”

Breathe

Running To The Sea

What Else Is There

Ekstra:

Never Ever

Sordid Affair

Do It Again

Like An Old Dog

★★★★☆☆