AnmeldelseFestivalnytKoncerterKoncertgalleri

Ingen over og ingen ved siden af Daði

Daði Freyr overtog byens nøgler i Drivhuset i Aalborg. Læs vores anmeldelse og se billederne her.

I fredags dukkede der et spritnyt plade op med titlen “I Made An Album”. Ikke nogen dum titel for en debut. Og ikke noget dumt tidspunkt at få præsenteret sangene for publikum ved at tage på turné her og nu. En turné som gæster Polen, Østrig, England, Slovenien, Spanien, Letland, Frankrig, Holland og stort set resten af europæiske lande, men den starter altså i lille Danmark. Train i Aarhus på fredag og Vega i København på lørdag, men allerførst altså onsdag aften i Drivhuset (AKKC) i Aalborg. Aftenens kunstner boede såmænd også i Danmark i sine første 9 leveår, så Danmark har uden tvivl en særlig plads i hjertet.

Jamen, hvem er der egentlig tale om? Jo, ham den 31-årige islandske starut med det lange hår fra Eurovision. Navnet er Daði Freyr, og ja, det skøre islandske d på tredjepladsen er lige så blødt som smør, og når hovedpersonen selv siger sit fornavn, så går det så hurtigt, så det nærmest virker stumt. Han er høj som en flagstang og kendetegnet er derudover en hang til farverige sweatere. Som forsanger i Gagnamagnið skulle han have deltaget i Eurovision i 2020, men som alle nok husker netop det forbandede år, så kom der noget virus forbi og aflyste alt heriblandt europamesterskaberne i sangskrivning. Nummeret “Think About Things” var dog nået ud i æteren og er nok lige nu og her Daðis signatursang, selvom den altså ikke fik skærmtid. Det gjorde Daði Freyr så i 2021, hvor han fik lov til at repræsentere Island med en anden sang med titlen “10 Years” og her scorede den spraglede fyr en flot 4. plads. I indeværende år kunne man også opleve ham ved Eurovision, men dog ikke som deltager i selve konkurrencen. Som pauseunderholdning optrådte Daði med et cover af Atomic Kittens “Whole Again”.

Med de skridt Daði Freyr tager for tiden, så kan det være, at vi snart har en mandlig pendant til Björk. Lige som hende har Daði nemlig også startet karrieren med sange på islandsk, som siden gav karriere i et band, hvor der blev sunget på engelsk for så siden at stå som solist. Aftenens koncert er derfor også et tilbageblik på Daðis karriere hidtil (blandt andet singler og EP’er) og ikke bare et ensidigt fokus på det netop udkomne album. Stemningen sættes ret hurtigt med denne signaturs yndlingssang “Thank You”, som i min bog er kraftig kandidat til kåringen for 2023s bedste sang overhovedet. Minimalistisk hyldesttekst tilsat et voldsomt catchy beat med synthesizer, som Freyr sandsynligvis har stjålet fra Vince Clarke (Depeche Mode, Yazoo, Erasure). “I Made An Album” har en del andre næsvise træffere, og numre som “Sunshine”, “I’m Fine” og “Sometimes” fungerer ganske godt live også. Daði Freyr er virkelig en virtuos ud i at sammensætte rytmer og melodier. Her er spor af både funk, swing og disco og balladekunsten rummer han også. Han er eksempelvis ikke bange for at bruge blæsere og klassiske instrumenter i sin popvision. Mangfoldigheden kommer til sin ret ved aftenens koncert, og det ligner lidt, at Freyr har satset på det bredt favnende repertoire. Det førnævnte Eurovision-trekløver er naturligvis inkluderet, og her kommer sangerens signifikante ud i fuld vigør. Den er i sig selv et stærkt våben og kommer med garanti til at lokke kunder i butikken fremover. Derudover er manden lidt af en multikunstner, som også mestrer trommer, strenge og tangenter. Det stopper ikke her, for Daði Freyr er bosat i Berlin, så naturligvis får vi også en popbasker i form af “Bitte” på klingende tysk. I omkvædet er det endda så tysk, at det er lige før, at Freyr rammer den udskældte Rammstein-sanger Till Lindemanns tone. 

Vi fik også 3 numre på modersmålet og det var noget, der begejstrede de islandske gæster i salen. Særligt godt fungerede koncertens sidste ekstranummer “Endurtaka Mig”, hvor Freyr gav de sidste kræfter og sendte publikum i ekstase i klap og dans. Freyr proklamerede ellers for sjov, at ingen kunne lide hans islandske sange, så det var op til publikum at stå imod. Tilmed havde flere af aftenens numre livedebut dags dato. Forud for “Trying” lød det atter for sjov, at hvis ingen blandt publikum kunne lide den, så ville Daði indstille sin musikalske karriere. Skulle det komme så vidt, så ville et job som komiker ligge lige for. Flere gange under islændingens speak mellem sange, så lykkes det ham at få frembragt latterkrampe hos tilskuerne. Hans kejtede, men kontrollerende facon med pudsige moves, spontane jokes og hans interaktion med den store oppustelige dukke af et selvportræt i baggrunden vakte jubel. Det samme når Freyr forsøgte at kapre sponsorer gennem Carlsberg, Tuborg og Magnus Faxe Kondi. Fraser som “godt så”, “kraftedme” og “eddermame” blev livlig puttet ned i Freyrs mestring af det danske sprog, ligesom der også blev budt til med “Kaj og Andrea”, “Bamse og Kylling” samt “Bubber”, som Freyr for engelsktalende publikummer fik erklæret store ord og sætninger af det pure visdom. Selv ikke han to kvindelige musikere kunne holde masken. Der var ikke den centimeter af scenen, som Daði Freyr ikke betrådte og energibundtet præsterede en hjernedød magtdemonstration, som ⅔ henne i settet gik fra en 5 stjerners oplevelse til stensikker fuld plade.

Sikke en glædespreder og sikke en scenekonge. Selv så billigt et point som et akustisk cover af Rasmus Seebachs “Natteravn” slap lemmedaskeren afsted med, uden at det blev hverken patetisk eller påtaget. Freyr ejede Drivhuset, som ved dagens lejlighed satte tilskuerrekord. Det konceptuerende midtuge-alternativ til en grå hverdag, der byder på hygge, brætspil, spisning og musik for en fast pris på blot 260 kr uanset kunstneren, manifesterede sig her til aften. Stakkels den, som skal tage stafetten op efter den farverige bønnestage. Det bliver denondelynemig ikke let. Man kan roligt sige, at Aarhus og København er “in for a treat” her til weekenden…

Sætliste:

Thank You

Skiptir Ekki Máli

Sunshine

Where We Wanna Be

Sometimes

Sabada

Kemur þér Ekki Við

Somebody Else Now

Moves To Make

Trying

10 Years

I’m Fine

If You Want To

Whole Again (Atomic Kitten)

Bitte

Think About Things

Ekstra:

Natteravn (Rasmus Seebach)

Endurtaka Mig

★★★★★★

Foto: Torben Adsersen.

Lignende artikler

Back to top button