FestivalnytGalleri

Galleri: Så er Festugen i Esbjerg i gang

Esbjerg Festuge er skudt i gang med tre skønne koncerter. Se her billeder fra The Blues Brothers Souvenir Show, Dopha og Kind Of Magic.

Fredag tog man hul på Esbjerg Festuge, her har man også samlet et kæmpe musikprogram og fredag var de tre første på scenen.

Først var det The Blues Brothers Souvenir Show, som skød festugen I gang.  The Blues Brothers Souvenir Show er et band der genoplever arven fra de ikoniske Blues Brothers. Med en kraftfuld kombination af blues og soul formår de at blæse nyt liv i klassikerne og få alle til at danse med.

Her efter var det Dopha tur til at indtage scenen på torvet. Hun er en fremtrædende figur inden for den alternative popmusik og en stjerne på den danske musikscene. Med hits som “Only One”, “Happy for Me” og “December” har Dopha formået at erobre hjerter med hendes ærlige og rørende musik.

Sidste band på programmet denne fredag var Kind Of Magic, et Queen coverband der indtager scenen for at hylde rocklegenderne.

Vi har her i toppen samlet et galleri fra dagen.

I dag lørdag venter der igen musik på torvet i Esbjerg. Først kan man opleve Thor Farlov, han går på kl. 19.30

Efter Thor er det Djämes Braun x Vild $mith. kl. 21.00 – 22.00, går den unikke kombination af Djämes Braun x Vild $mith på og fyrer op for gratis fest på Torvet i Esbjerg.

Djämes Braun brød igennem som vinder af KarriereKanonen på DR’s P3 i 2012, mens Vild $mith vandt Karrierekanonen i 2013. Begge navne evner at skabe fængende og moderne dansk popmusik, der får enhver til at danse med.

Sidst men ikke mindst er det Faustix kl. 22.40

Esbjerg Festuge vil blive forvandlet til et utopia af elektroniske rytmer, pulserende baslinjer og en atmosfære der summer af fest og glæde, når Faustix fyrer op for fest på Torvet i Esbjerg.

Den danske DJ og producer har erobret hitlisterne med sine unikke evner. Med hans hits, remixes og eksklusive tracks, skaber han en atmosfære, hvor dansegulvet eksploderer i feststemning og glæde. Og det bedste af det hele? Det er helt gratis at deltage!

Han vil sætte fut i festen og skabe minder du sent vil glemme. Så tag dine venner med, find din bedste feststemning og vær klar til at opleve Faustix i sin fulde pragt, når der fyres op for gratis koncert den 12. august kl. 22.40-23.40 på Torvet.

Foto: Mikkel Kramer.

Lignende artikler

Back to top button