Skagen festival mucho loco

Skagen festival hæver lige fest niveauet, så jeg bliver i tvivl om jeg er rejst frem eller tilbage i tiden.
Dagen starter ellers som festivaler gør, man vågner ved lyden af døre/telt lynlåse som går op og i, og man skal lige orienterer sig om hvor man er (for nogen andre: hvem man er) før de første grin og stemmer høres, og duften af kaffe rammer en.

Jeg ville lige ned i Skagen by, for at se om den også var vågnet. På torvet gik jeg lige ind i et band set up, på en stor container, med sort banner og navnet “FOUR SNACKS” og lige præcis det band havde jeg hørt om, hjemme fra Århus.

Cafe og restaurant ved Kappelborg kulturhus med navnet “Kokkenes”, kunne informere mig om, at de desværre først skulle på om nogle timer.
Meeen, lidt tilbage trukket spottede jeg en gruppe mænd, som rimelig tydeligt kunne være et band. Jeg satsede og gik dem i møde og ganske rigtigt, der var gevinst.

Four Snacks er oprindeligt et Odder band, som spiller good old music fra 50 og 60’erne. Deres navn startede ud som inspiration til de “Four Jacks” som blev til Snacks som blev til 5 på scenen, og en lydmand.
I år har de 10 års jubilæum med at optræde på Torvet ved Kokkenes cafe og restaurant i forbindelse med Skagen festival.

Byen gør sig virkelig umage med, at med arrangere når der er festival.
Så kom der fernet-branca på bordet og jeg bryder mig meget, meget, lidt om den drik. Men den kan de 6 lækkerier virkelig godt lide. Bandet kunne lige så godt være fra de goe gamle rock`n roll dage og flasken var nr 7 siden i torsdags. Så var dagen ligesom skudt igang.

På scenen var det vand som blev bællet og selvom regnen var ankommet, gav de den gas og gav gæster, publikum og fans alt hvad den kunne trække. Her var der garanteret en fest, hvor ingen kunne stå stille eller undgå at synge med, uanset alders skavanker og regnvejr.

Poul Krebs skulle på Skagen kultur- og fritidscenter have overrakt årets folkemusik pris. Her havde byens ældre sømands udklædte kor øvet sig og sang i den forbindelse “så nogen som os, har jo brug for en kæreste”. De sang for publikum og særligt for Poul Krebs, som imens var blevet sat i siden af scenen, ved kolonihave dækket bord.

Poul Krebs gav derefter nummeret “Ingen grænser for kærlighed” med Karl Kristian og Troels Skjærbæk.
Der er ingen grænser for Poul Krebs handlinger bag hans beslutning om, at ville give stafetten videre. Den unge spillemand fra Hvide Sande, Karl Kristian, er kommet med på Krebs` turne og på scenen giver Poul en spritny guitar til en ung student ved navn Louise, fordi hun er en upcoming musiker fra Skagen.

Poul Krebs fortæller at hans egen karriere startede i skolegården, netop her i Skagen. Det var hans første optræden, musiker Knud Møller kom forbi og resten er musik historie.

Ida Gard som i 2008 var vinder af DR karrierekanonen optrådte i solgul lang kjole, smukt højgravid og guitar. Det største indtryk var hendes insisterende nærvær og historiefortælling, både i hendes sange og mellem hendes indslag. Hun havde flere nye sange med, som hun har skrevet på dansk.

Hun fortalte at 3 søstre havde lagt en stor dansk sangskat i hendes barndoms øre og hjerte. Den ene af de søstre, er hendes mor. Hun havde nu, som voksen opdaget at de sange de tre søstre sang, var dansktop og muligvis årsag til, at det nu flød så let fra hende med tekster på dansk.

Og Ida kan noget med de danske tekster. “Dronninger af Skejby”, “Jeg kan få små ting, til at blive større” “Alle somre har et efterår, og det ses så smukt på Vestre kirkegård”

Kajsa Vala er trådt til, direkte fra Nibe festival, for på plakaten er det det Aura som er annonceret. Med en ro og musisk bagage fra Åbyhøj og Nashville, er vi pludselig i New Orleans, vi har hjertesorg og vi prøver at finde ud af skoven. Hun tager os med, så vi glemmer tid og sted og en i en lyd hvor hjerte rimer på smerte. Hendes duet med hendes guitarist går rent ind og ingen er færdige med Kajsas optræden, da hun efter en halv time går af, for heldigvis at komme igen, dog denne gang som guitarist for Poul Krebs.

På Havnescenen er “The Fatty Farmers” godt igang og det er på vej ned til den koncert at jeg opdager at byen er på vej op i tempo. Jeg passerer i trafikken en gammeldags traktor, som har fastspændt et lad, sofa og musikanlæg. Folket på, en voksen mand og nogle ungersvende, ikke så meget som værdiger mig et blik, da de suser forbi. Er det hverdag? Er det en far som kører sine sønner til fest?

“The Fatty Farmers” er en fest i sig selv, deres 8 mands store band med spansk charme har lettet teltet med sang, harmonika, fløjte, trommerytmer, sækkepibe – de kaster sig ud over scenekanten, stadig spillende og danser rundt mellem publikum. En ung skawbo, måske 10-11 år gammel står med hovedet helt inde i de store højtalere, vi andre har ørepropper i!

Hvad sker der?
Af merchandice kan man købe sømandshatte og din mormor, gravide søster, kusiner, onkler og farfædre, er igang med at samle shortskæde…
Jeg ved ikke om det kun er en ting i Skagen. Men jeg har kun set ungdommen samle shots rør og sætte dem sammen. Jeg har ikke set fælleskabet af publikum danse som i futtog, stolt holdende den lange sprutrørskæde, som var det den hellige gral.
Udenfor er en mand i kaptajnsuniform kravlet op i en fisker statue, mon ikke det er forsangeren fra Sømændene?
De går på efter de svedige Fatty Farmers og jeg skynder mig hjem, inden jeg selv er blevet smittet af stemning og festivitas.
Jeg er sikker på, at Skagen festival har et ekstra gear lånt fra en svunden tid. En fest er en fest er en fest!