Din FestivalFestivalnytGalleriTopnavneVideo

Far humor og glad blues på en lørdag

Chris Andersen spiller lørdag på Skagen festival, torvescenen kl 17:15 og Tørfisk går på kl. 19, på Spar Nord scenen i Skagen kultur -og fritidscenter.

Chris Andersen er ikke meget for at stille op til interview men ind i varmen, og tørvejret kommer jeg.  

Han og bandet er 20 min. i, at skulle gå på scenen og alligevel giver de sig tid til knastør, Skawbo humor, med det varmeste glimt i øjet.  

Jeg elsker dem allerede, inden jeg har hørt koncerten. 
Det kan jeg snild gøre, for de har noget at have det i. 

Det svinger og er et overflødighedshorn af god stemning og musik. 

 Jeg undrede mig over udsagnet: “at spille glad blues”, det vidste jeg ikke fandtes…men den er god nok. Magen til god og lun stemning, skal man lede længe efter. 

Chris Andersen giver sig tid til at fortælle små anekdoter mellem numrene, det er altid super dejligt, når musikere gør det. 

Vi bliver klogere på nogle af numrene og ved nu, at Boney M har været vældig inspireret af en børnesang som blev indspillet i 1930 (og er meget ældre end det) og at hvis man tager sin vens kasket, når man er ude og ture, så kan man blive skudt – det er noget de forstår i Skagen på Skagen festivalen, hvor enhver musiker med respekt for sig selv, har hat på.  

Chris fortæller også, at det med den glade blues er et valg, for det er lige godt hårdt, at skulle opretholde det at der med, at der altid er en kvinde som har forladt én og man altid ingen penge har, meen, og der er ofte et men, som han selv fortæller videre, indimellem sniger der sig lige, en lille blå blues ind.  

Det gør der også i dag og det lyder lækkert.  

 

Danmarks ældste boy band TØRFISK

På Spar Nord scenen har 4 voksne mænd fra Thyborøn, stillet sig klar, publikum er også klar. Det er tid til TØRFISK -og så er det ellers hold på hat og briller..for nu vælter det ud over scenen, med musik og far-jokes.  

De giver sig selv, og hinanden en hules masse røg og blandet med ørehængere, er det vældig god underholdning. 

“Happy hour er lig med middagslur” bada bing..den er sjov 
“ABC er forkortelse for alkohol, bacon og chokolade”..bada bing, vi griner igen 
“De går til sport om vinteren…Sidespring og rittersport”…bada bing, vi griner igen og igen.  

 Derudover forstår de virkelig at levere en historie.  

Det er en kunst i sig selv, at være fortæller og det mestre de, og har endda formået at lave tekst og musik til. 

Det er måske egentlig hemmeligheden, over deres succes og udødelighed. 

Det er polka rytmer, banjo, folkemusik og om jeg fatter, hvorfor folk ikke rejser sig og tager den svingom, som alle må sidde og have lyst til at tage.  

Jeg har! 

Måske er det fordi bandet er rykket fra Havnescenen, til de opstillede polstrede stole i centerhallen.  

Om ikke andet, så kommer festival folket op og stå, for TØRFISK kan man ikke blive siddende til. 

Lignende artikler

Back to top button