Danmarks ældste musikfestival. Der er 6 scener indenfor gåafstand i midtbyen. Tiltrækker et sted mellem 15.000-20.000 mennesker. I år afholdes den 29 Juni til 2 Juli.

Det er fredag og det meste af vejen fra Århus til Danmarks endestation ligger jeg bag en tysk bil. Vi er mange der trækkes langvejs fra, som tidevandet, når festival sæsonen er over os. Skagen er ikke Orange som Roskilde, men gul og hvilket gult lys. Alt er som på Krøyer, Drachmann og Anchers tid. Jeg forestiller mig også, at der dengang blev drukket tæt, danset på bordene og sunget med, i den kendte kunstnerkoloni.

Der er voksenfest i Skagen.
Kim Larsen og Sanne Salomonsens musik strømmer ud fra de forskellige gule cafeer, barer og beværtninger som alle har borde og stole ude i solen. Der skråles igennem og det slørede blik og røde kinder, er hvermandseje i de her dage.
Det er på en glad måde, det er som at gå igennem en nyforelsket teenage by. Alle hilser og hjælper hinanden.
Jeg ved ikke om det er sådan til hverdag eller et udlignet tryk, en ventil som giver slip på det hårde hverdagsliv, som dengang folket heroppe var fiskere.
Et kik på programmet, giver et overblik over folkemusik, blues, jazz, visesange, lidt rock og pop.
Har man ikke et Skagen festival armbånd er der alligevel adgang til meget leben i gaderne, overalt har byen gjort sig umage med, at skabe festlige stemninger.

Bandet Tobacco er i fuld gang med folkefesten på havnescenen, da jeg ankommer for at mødes med Outlandish. Den hip-hop gruppe tænkte jeg stak ud og jeg blev nysgerrig. Hvad laver de i den gamle fiskerby? direkte ankommet fra job på Christiania i København.
Det var ikke lige her, jeg havde forventet at møde Danmarks store internationale navn som samler verden i deres rødder og musik.

Video: Se interview med Outlandish i Skagen

Hvor er det skønt at Skagen festival ser større i deres booking, end kun det oplagte valg med Tørfisk.
De har set helt rigtig. Outlandish lokker den bløde mand ud af de hårdt skåret fisker typer, de får ældre til at stille rollatoren, folkemusik cowboyen synger med, turister finder mobilen op af lommen, par begynder at kysse og stemningen er varm og blød. Selv når Waqas er samfundskritisk og snakker død, mærkes fællesskabet. Alle er med på, at selvfølgelig er det “ALL LIVES MATTER” og vi synger sammen, med følelser udenpå tøjet.

Akademiet skal på scenen på Skagen kultur og fritidscenter. Det er nytænkning med samling af sangere og musikere af stor format. Her får man mange koncerter i en koncert. Et overflødighedshorn af fed musik. I aften er det Ivan Pedersen, Alex Nyborg Madsen, Knud Møller, Ester Brohus, Rie Rasmussen, Rikke Thomsen og Nikolaj Christensen. Udover at det lyder brandgodt må det også være en stor inspiration for det modne publikum at Ivan Pedersen danser rundt på scenen i bedste Mick Jagger stil. Han er all in rock`n roll. Mikrofonen svinges rundt, den kæmpe store scene fyldes ud med bevægelse og publikumskontakt. Selv mikrofonholderen får et dask af Ivan, som har en stemme alle misunder.
Alle sangerne beriger publikum med hver deres danske dialekt og solo optræden. Vi når næsten hele landet rundt.

Efter den store godtepose af sangere er det Anders Blichfeldt og det nye band som går på selv samme scene.
Det er feelgood og fællesskabet er til at føle på. Der synges med og smugdanses i hjørnerne af den siddende koncert. Bare fordi de voksne sidder ned, betyder det ikke at der ikke festes med. Stemningen er så intens at den er til at føle på, det er nær kontakt af energi, opmærksomhed og alles blikke i den fyldte sal hænger ved alle Anders ord, sang og bevægelser.

Imponerende at han bliver ved med nye sange og aktiviteter. Fornylig har han deputeret på musical scenen i forestillingen “we will rock you” og til jul udgiver han en bog skrevet i samarbejde med sin frue. Han er en multikunstner der bare bliver ved med at give.

Programmet for natten er ikke slut, byen fester videre mens jeg nyder måneskinnet på vej til mit værelse og kravler i seng.