FestivalnytLine-up

Line-up nyt fra Musik i Lejet

Den franske elektro-duo The Blaze optræder som hovednavn til sommer ved Musik i Lejet. Det sker sammen med Phlake, Swan Lee og Kind mod Kind, som tilsammen udgør festivalens første programannoncering.

Musik i Lejet er klar med sommerens første navne! Mandag d. 28. november kl. 10:00 starter billetsalget til næste års sommerfest.

The Blaze (FR)
Den parisiske duo spillede senest Roskildes Orange scene. Nu kommer de retur til Danmark med deres cinematiske og melodiske dub-house. De har netop udgivet, deres nye single Dreamer og med den og en række nye numre spiller de til sommer på Musik i Lejets strandscene.

Phlake
Hitmagerne Phlake er albumaktuelle med deres 3 album: Phine forbi stranden i Tisvildeleje. Bandets vuggende rytmer og stærke pop nok skal få sommerstemningen i top.

Swan Lee
Et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår. Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste debut, ’Enter’, fra 2001.

Nu skriver vi 2022. Og Swan Lee er ikke alene genforenet men laver også ny musik. ‘Legen er blevet sjov. Og inspirerende’ og fortæller bandet og fortsætter ‘netop nu er vi i gang med at udvikle og forfine både sangskrivning og udtryk. Nu er der kommet så mange flyveklare sange ud af samarbejdet, at vi har besluttet, at det giver kunstnerisk og personlig mening, at udgive vores tredje album og tage på turné sammen igen,” fortæller Swan Lee.

Kind mod Kind
Kind mod Kind et dugfrisk, fremadstormende dansk band. De leger med det poppede, eletroniske og følsomme på en indtagende og gennem-musikalsk facon. Deres numre svinger fra de stille, inderlige til helt klubbet rave. Præcist som ungdommens overload af svingende følelser, op og nedture. Et band du gerne vil være helt tæt med.

 

Musik i Lejet afholder i dag d. 27. november lokalt billetsalg. Traditionen tro åbner man billetsalget lokalt kl. 10:00 søndag morgen. Så få allerede fat i en billet til sommerens festival, der i 2023 løber af stablen 20. 21. 22. juli dagen før det officielle online salg åbner.

Billetsalget online, starter mandag d. 28. november kl. 10:00

Lignende artikler

Back to top button