Skunk Anansie fyldte Train til bristepunktet

Skunk Anansie fejrede deres 25 års jubilæum, dog med et par års corona forsinkelse, med en tour, der havde to danske koncerter. En i DRs Koncerthus og den anden på Train, her i Aarhus.

Koncerten i DR havde været en succes, og det kan man bestemt også sige om besøget på Train.

Koncerten meldte udsolgt på selve dagen, og selvom Tysken (Rammstein) havde indtaget Ceres Park, med deres ild samme tid, så var der temperaturen stadig høj i salen.

Allerede fra første sang (Yes It’s Fucking Political) havde forsanger Skin publikum i sin hule hånd. Og Skin er i den grad i front! Hendes, og hele bandets for den sags skyld, evne til at komme udover scenekanten var uoverftruffen. Fra bassistens (Cass) og guitarists (Ace) måde at få øjenkontakt med folk, og have en lydløs interaktion, til Skins meget direkte henvendelse til folk. “Is that you boyfriend?” spørger hun bekræftende, da hun har været opmærksom på en meget energisk mand under koncerten. Kvinden hun henvender sig til bekræfter. “You lucky b****! He’s very energetic!”. Og da hun første gang lægger op til en Wall Of Death (hvor publikum deles op på midten, og trækker til side, og på signal løber mod hinanden) Stopper hun med ordene: “What… the fuck… was that??” med et smil på læben,  da hun mente det var lidt et halvhjertet forsøg. Flere gange udbryder hun også “WHERE’S MY MOSHPIT??”.
Skin lægger ikke skjul på de sexuelle frie toner i musikken og hendes generelle væsen. Men bestemt heller ikke de følsomme aspekter i musikken. Specielt under ‘Weak’ og ‘Brazen (Weep)’ kan man se på de våde øjne, at Skunk Anansie har været soundtracket til manges ungdom.

Skunk Anansie var en fest, der satte sig i krop og sind, og håber bestemt de gæster landet igen snart. Men med et nyt nummer på setlisten, ville det ikke undre mig, hvis der skulle dukke en ny tour op inden længe.

Foto & tekst: Neil Poulsen