Line-up

NIBE: Alex Vargas, Jada, Tobias Raim og Gnags

De første fire navne er netop blevet offentliggjort til næste års Nibe Festival.

Når musikken spiller på Nibe Festival igen den 29. juni til den 2. juli næste år, bliver det med fire stærke navne på plakaten.

Festivalen har netop offentliggjort de første fire af slagsen, og niveauet er sat højt fra starten af.

JADA
Det bliver første gang, det nye danske supernavn spiller på Nibe Festival, men hun har efterhånden bevist sit værd på de danske festivalscener, så det gælder bare om at glæde sig. Siden Jada brød igennem i 2018 på Roskilde Festival, og siden er det gået slag i slag. Men med hits som Nudes, Keep Cool og I’m Back er det ikke noget under, at hun er et af dansk musiks helt store navne for tiden.

Alex Vargas
Vargas vender tilbage til Nibe i 2022, og det bliver den eneste nordjyske koncert næste år. Der er altså ingen undskyldning for at gå glip af koncerten, når manden bag megahittet “Higher Ground”, genindtager festivalen.

Tobias Raim
Med lidt over to meter i højden er Tobias Raim et stort menneske. Og i løbet af den senere tid, har han også arbejdet på at blive et stort navn. Raim har samarbejdet med en lang række danske kunstnere som Burhan G, Andreas Odbjerg og Suspekt, og nu kan gæsterne på Nibe altså opleve, hvad det er, der gør ham til en STOR MAND!

Gnags
Du kommer ikke udenom Gnags, hvis du skal skrive en bog om dansk musik. Peter A.G. har sammen med resten af bandet skrevet sange og optrådt med dem så længe, at det er svært at forestille sig, at de nogensinde har været nye på scenen.

Men erfaring er også godt, og selvom frontmanden har sunget, at han vil sidde på en bænk, når han bliver gammel, er den dag altså ikke oprandt endnu. For A.G. har alt for travlt med at spæne rundt på scenen.

Lignende artikler

Back to top button