FestivalnytKoncerter

Nibe Festival: Se billeder fra eksklusiv koncert med The Bats

En stor festival weekend, der aldrig blev. Nibe, Roskilde og Skagen skulle alle have haft masser af musik lige nu. Men som alle ved, er de alle aflyst i 2020. I Nibe gav The Bats en lille eksklusiv koncert, i festivalens kulturrum Støberiet.

Lige nu skulle der have været liv og glade dage i Nibe, men som i resten af festival Danmark er årets festival aflyst.

Fredag var der ”Virtuel Nibe Festival 2020” på ANR og Radio NORDJYSKE. Så folk kunne få en lille smule festival stemning, til de mange hjemme festivaler der bliver holdt hjemme i haverne.

Men fredag aften var der også en eksklusiv koncert med The Bats, i festivalens kulturrum Støberiet.

Nibe Festival skrev på facebook. ”Til Jer der år efter år har fulgt The Bats, som har spillet på samtlige festivaler: I har nu alligevel muligheden for at opleve The Bats til Nibe Festival 2020.”

Koncerten var en gratis koncert efter først til mølle-princippet, der var 125 pladser på Støberiet, som var siddepladser og med alle de forbehold og retningslinjer som covid-19 tillader.

Vi havde sendt en fotograf til Nibe, det kom der et galleri ud af som kan ses her over og en stemning video fra koncerten her under.

Foto & Video: Benny Lind – Min By News

Lignende artikler

Back to top button