Koncerter

Romaner med rødder i Herning

Sarah Skyt Persson og Camilla Hjørnholm fortæller om deres romaner og forholdet til Herning

Sarah Skyt Persson og Camilla Hjørnholm er begge opvokset i Herning og er begge romanaktuelle. Begge har skrevet en fortælling, der på hver sin måde trækker spor tilbage til forfatternes midtjyske rødder.
Begge forfattere har sagt ja til at komme “hjem” til Herning og lade sig interviewe om romanerne og forholdet til Herning idag.

“Sku´ det være en anden gang” er Sarah Skyt Perssons debutroman. Den forløber over en uge i december og er en morsom og skarp satire over det moderne liv. I romanen møder vi Maria, der er ansat i Sydbank i Herning.
Sydbank Herning holder sin årlige julefrokost. I banken arbejder Maria som kasserer. Hun er single, barnløs og har et forhold til sin gifte chef, og intet af det stemmer overens med det voksenliv, hun havde forestillet sig. Hun vil være effektiv og fokuseret på at opnå den succes, som er passende, når man bor i Danmarks mest succesfulde by. Det er tid til at generobre kontrollen, synes Maria.

“Mørkekammeret” af Camilla Hjørnholm Olsen er baseret på forfatterens eget rodløse liv med en far, der kæmpede for frihed og blev hyldet for det, og med en onkel, man ikke ville tale om.
Romanen handler om en familie, som blev splittet af den tyske besættelse, og om en pige, der vokser op i provins Danmark i 1970’erne.
Det hele startede med to brødre, som kæmpede for hver sin sag under besættelsen. Den ene bror var frihedskæmper, mens den anden var nazist. Begge overlevede krigen, men deres valg gjorde, at familien blev ramt af en dyb splittelse, som stadig kan mærkes mange år senere. Den kommer også til at forme romanens hovedperson, som er frihedskæmperens datter.

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig.
Kom i god tid, hvis du vil sikre dig plads.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt – Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her >>

Festivalen er støttet af Ege Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond.

Om dette arrangement

26.10.19

Tid 12:45 – 14:15
Pris Gratis
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button