Grimfest i Musikhuset

Grimfest og Musikhuset har fået en god ide.

Sommerens festival er nu udvidet til 12 timers festival her i slutningen af november.

-og det er verdens bedste ide.

Selve Grim-ånden og varmen, er rykket ind og Musikhuset er som forvandlet.

Det første vi møder, er den genkendelige skramlede, graffiti pyntede campingvogn hvor man kan få armbånd på.

De elementer vi kender fra sommerens festival på Grimhøjvej er tilstede.

Skaterne har deres rampe (det kan Musikhuset da umuligt have haft indendørs før)

Der er områder med flis og sækkestole, street food mad med det overskuelige valg af 3 retter. Der er glimmer som man kan sminkes med, der er store mdf plader med grafitti kunst, der er 4 scener i alt.

Cafescenen, foyeren, lille og store sal og et musikprogram som er genkendeligt for Grim. Fordelt på de 3 scener er:

Katinka band
Angående mig
Nella
Claus Hempler
Mercenary
Ivansito
I got you on tape
Øndi
Ussel
Den sorte Skole DJ set

På Cafescenen er der:

Klaverhygge
HAPS
Brun Lummerfunk
Emil Otto
Jysk mesterskab i bilkort
DJ Far & Søn

Jeg kan ikke lige forestille mig noget andet jeg har lyst til, på sådan en våd November end at tage til én-dags indendørs festival. Jeg glemmer jeg er indendørs, for der er så højt til loftet i Musikhuset og selve indretningen er haveagtig, jeg lige så godt kunne være i Brabrand.

Den første kunstner på programmet er Katinka band.

Hun var også at finde dengang det var sommer. Det er godt set, at hun er indbegrebet af Grimfest og det er også noget Musikhusets kunstnerisk chef Jeppe Uggerhøj særligt, har glædet sig til.

Katinka optræder som altid, med alt hvad der er hende, åben, ærlig, hudløs. Der er hjerte i en faldskærm på bagtæppet. Hun fylder store sal godt ud med sin personlighed og med sin stemme. Hun får også lige klatret sig en tur, hen over de polstrede sæder, så er festivalen ligesom igang.

Hun fortæller hvordan hun ofte bliver kommenteret på, og dedikerer sin sang “Luftmadras” til en mand hun for nyligt mødte i Frederikshavn, han kaldte hendes bryster “flappelapper”.

Hvilket virker helt hen i vejret, som hun står der og er så smuk.

Efter koncerten er der skater contest og hen over hovederne flyver den ene efter den anden. Folk fordeler sig rundt på Musikhusets “festivalplads” og nyder øl, mad, hinanden og cafeens program, mens jeg går backstage for at mødes med “Angående mig” (det møde og hendes koncert kan læses om andetsteds)

Nella går derefter på i Foyeren og efter hende er Claus Hempler klar i den store sal. Han optræder med hat og humor. Jeg tror han har glemt at rigtig mange ægte Grimfest gængere er samme årgang som ham, det lyder som om han forventer, at hans publikum hovedsagligt er ungt, det er det bestemt ikke. Til hans forsvar er det svært at se, der i salen store mørke. Grimfest tiltrækker mange forskellige mennesker og lige præcis 70`er generationen er de første hiphoppere, de første skatere, graffitikunstnere, de er opvokset med aktivisme, demonstrationer og rødstrømpe politik.

Han advarer mod tungsind og lange tekster og vi elsker det alsidige program som Grimfest og Musikhuset har sat sammen. Det er det som gør, at der hele tiden er en koncert mere, vi bliver nødt til at opleve. Claus Hempler holder “lukket fest” som vi alle føler os inviteret til. “Mercenary” som er et metal band, går på i Lille sal samtidig med at “Ivan$ito” går på i Foyeren. Jeg blive nødt til at vælge det sidste, da der er annonceret at vi kan forvente reggaeton rytmer. Allerede i første nummer bliver jeg nødt til, at lægge trøjer, taske og grej fra mig, for at danse med. Det er umuligt for mig at stå stille til.

Ivan$ito er gavmild, selvom meget publikum har valgt koncerten i Lille sal, har han overskud til at give en indlevende koncert, hvor han har øje for sit publikum og tænder op for varme, charme og inderlighed.

De fleste danser med og det er et meget bredt publikum, som danser tættere på. De helt unge, ham i kørestol, os voksne kvinder, mænd i alle højder og drøjder, farmoderen, fans og friends.

Det er svedigt og det skal nok stikke af, karrieremæssigt, på de store festival scener. Ivan er fra Vestegnen og har rødder fra Chile. Han taler imellem sine numre på dansk og hans tekster er på spansk. Det er en ret så god cocktail.

Han fortæller at han startede sin karriere på dansk, som singer-songwriter, som han løb tør i og fandt kærligheden i det rytmiske, spanske.

Han er booket for 2. gang på Roskilde festival, så der kan vi se ham til sommer.

Han er single og det lyder som om, han nyder at lede efter en kvinde som har humor, et stort hjerte..empati, hun skal også være rigtig køn – “jeg tænder på det ydre og det indre” siger Ivan med et stort smil og med den positivitet og imødekommenhed går jeg videre med aftenens musikalske overraskelse under huden, ind til `the good old` genkendelige “I Got You On Tape” i Store Sal.

Musikhuset har heldigvis skruet lidt op for sal belysningen, ellers ville det vist begynde at være lettere festivalstemning farligt, med alle de trin man ikke kan se, når ens blærer har brug for at træde af på naturens vegne. Det betyder også, at bandet kan se og nyde deres publikum.

Og det er genkendelig trygt med deres lyd og optræden. Det kan ikke mærkes at der næsten er gået 10 år, uden deres optræden. Det har aldrig været en plan at der skulle være en pause i bandet, det skete bare og alle har været aktive med musik i andre projekter fortæller de, da jeg havde fornøjelsen af, at mødes med dem tidligere på aftenen.

Bandet i dag består af Jeppe Skovbakke på bas, Rune Kielsgaard på trommer, Jacob Funch guitar og Jacob Bellens på vokal.

Vi spiller stadig rock fortæller de og nu er de begyndt at spille uden planlagt set liste. “Jeg tror vi blev lidt trætte af, inden vi tog vores pause, at tingene var blevet lidt strømlinede. Når vi spiller koncerter, er vi blevet lidt mere legende og frie, i vores tilgang til live koncerter” fortæller Rune

Der er god stemning og skøn pingpong mellem de 4 venner i bandet. Det er opløftende sjovt, at være i deres selskab inden de går på scenen.

Jacob Bellens fortæller en sjov anekdote, som er fra det første år Grimfest åbnede. Han optrådte med bandet “Murder”. Dengang var der kun et par telte og mens de optrådte, ringede Jacobs far. Jacob valgte at tage telefonen, muligvis fordi der var så afslappet stemning, muligvis fordi det var et stykke tid siden, de havde snakket sammen. Så sad han der på scenen og snakkede med sin far.

Jeg spørger til hvilke sange de glæder sig til at optræde med i aften og forestiller mig at de vil bruge lidt tid på at blive enige..men der går under 30 sek. så er de enige om:

“Sticks and Bars”, “Song for Euros” og “Flowers”

-og det lyder godt. Jeg spotter en mand som i længere tid, ikke kan rumme at sidde ned til deres koncert. Han slår sig selv i hovedet (i begejstring – og frustration) over ikke at kunne danse deres musik ud, tilsidst giver han op og rejser sig fra de bløde, røde stole i Musikhuset – de bag ham, er meget forståelige og rykker bare. Så da alle publikum til sidst rejser sig op, ser han simpelthen så forløst ud.

Selv bandets lydmand er særlig sød, han opdager at jeg har sat mig på en sto,l hvor der er langt ned til gulvet og henter fluks en lille kasse, jeg kan hvile mine festival ben på.

Og ja, jeg er der, hvor jeg må kalde det en dag og lade festivalen fortsætte ud i de små timer uden mig.

Tekst: Signe Kjær Høiberg

Foto: Klaus Dreyer, Eventfotografi.dk