Udenpå Lauras hud sidder der en sommerfugl, den sidder højt – tættere på hals end bryst, alligevel kan den klemmes fast, under tunge bryster.

I Lauras univers, er der plads til at analysere, til at blive berørt af ord og referencer, hentydninger og konge sætninger, som var de skrevet i en Helle Helle bog.

Hendes koncert til Grimfest vinterfestival, i Musikhuset her i November, var mere end en koncert.

Det var en performance, en musisk oplevelse, ord hyldest, en teaterforestilling.

Jeg vil vove at påstå, at ingen kan gå uberørt fra hendes tekster og musik. Jeg selv er blevet forstyrret af hendes sætninger og har undret mig.

Det skal lige nævnes, at jeg syntes det er en fordel at blive forstyrret, en fordel at mærke at her er en kunstner med noget på hjerte, som får mig til at tænke og berøres.

Første gang publikum hørte Islandske Bjørk, må have været noget ala samme øjenåbner. Der er så meget at opleve hos Laura, så meget musikalsk – denne aften er hun i store sal i Musikhuset, flankeret af en kvindelig Cellist i rottehaler, siddende i spot på repos og et stort, sort, smukt piano i modsatte side af scenen, med franske boheme, Toulouse lignende mand, i sort pels og bar mave.

Laura selv er i midten og har et lille scene element som opsats, hun kan træde op på eller ligge på. Hun synger ofte med to mikrofoner på samme tid – en i autotune og en i almindelig lyd. Folk mellem publikum kan teksterne, de synger, snakker lige så stille med. Der opstår en andægtig alvor, hvor det er som om, der messes eller skabes trance.

Hun er klædt i XL hvid håndværker dragt som er så stor, at hendes hænder forsvinder som var det en stor japansk kimono, på det ene ben har den neon tekst hvor der står “no return” som leder tanker hen på “point of no return”, som er der, hvor en histories handling, ikke kan vende tilbage fra.

Laura fortæller selv, at hun har fundet dragten på et techno marked. Udover har hun et par surfer badebukser på, af mærket billabong og det er også billabong badebukser som hun har omsyet til en kappe, hvor badebukserne snøres og bindes om halsen. På overdelen, udover hendes hvide dragt, har hun en lynet sweatshirt med stort motiv af en farverig sommerfugl midt på brystet. Hun har en halskæde med en lyserød hest i.

Hendes hår er klippet i 80`er bundesliga også kaldet svensker hår, hvor nakkedelen er farvet i orange, derudover har hun beholdt to længder, som hun har snoet op som horn eller antenner, de er også orange.

SE OGSÅ: Grimfest i Musikhuset

Der er så meget leg og udtryk i Laura, så selvom de kun er 3 på scenen, er hendes tekst, musik, udseende, bevægelse noget som holder os til ilden og mætter.

Gudinde, dæmon, barn, heks, konkubine, danser, trold, skuespiller, surfer -hun er så mange og hun gør nysgerrig.

Hun fortæller om hendes fascination af talesprogets poesi. Hun er inspireret af digter Søren Ulrik Thomsen.

For Laura er der noget som hedder Søren Ulrik Thomsen vendingen. Hun har en stor drøm om at møde ham.

Laura har gået til sangskrivning på Århus musikkonservatorium og har også en drøm om at være skuespiller.

“I legen kan du fortælle sandheden” siger hun og fortæller videre, at hun laver mange noter, hun bruger samtaler fra mennesker eller inspireres af samtaler hun overhører. “Der er et jeg og et du, i mine tekster “- et dogme hun selv har lavet, hvor det er det eneste hun må tage udgangspunkt i, når hun skriver sangtekster.

Der er vrede, sårbarhed, rå tale om sex og hjerte smerte, at vi i hver vores individuelle univers får en ventil til det, som er vores eget. Nogle blandt publikum græder, det både mænd og kvinder.

Der grines – når Laura digter sig igennem trosbekendelsen med egne vendinger og ord som “Han tror på sin enbårne søn, en lille pige, undfanget i sorg, født af en sygeplejeske, pint under bruch og pilates..” gråd og grin, er hele tiden tæt på hinanden og “Angående mig” er angående dig -og os alle, hun når langt ud over scenekanten og rammer på tværs af køn og alder.

“Angående mig” er på turne i Februar og kan opleves igen på sommerens festivaler.