FestivalnytLine-up

Kultur I Syd er klar med Mini Festival

Kultur I Syd står bag Rock i Mølleparken 2024, som den 17. august byder på en Mini Festival med 7 hotte danske pop- og rock-navne.

Rock i Mølleparken 2024, er en række open air-koncerter i Sønderborg, som er arrangeret af Kultur I Syd.

Den 17. august er der så Mini Festival og der er sat navne på de syv act, som man kan opleve fra middag og frem til midnat.

De syv er Page Four, USSEL, Burhan G & Sivas, Ude af Kontrol, Saveus og Kato.

Mini-festivalen er med på partoutkortet til Rock i Mølleparken 2024, men er også tilgængelig ved køb af en endags billet.

M de syv kan siges.

Page Four er tilbage igen
”Vinder”, ”Dig og Mig – Magi i Luften” og ”Fucking Smuk” var nogle af de numre, der blev råspillet, da det vildt populære boy-band Page Four tog Danmark med storm. Så tog de en pause, men i 2024 er de tilbage med nye sange, ny energi og lyst til at sparke mini-festivalen godt i gang.

USSEL fortsætter festen
Rapper og skuespiller USSEL aka Emil Mercedes Baadsgaard er tilbage i Sønderborg, hvor han voksede op. I 2023 dukkede han op på scenen i Mølleparken, men denne gang kommer han med fuldt band. I 2022 vandt han Karrierekanonen i DR med begrundelsen, at han suger publikum ind i sit univers, hvor det er tilladt at have følelser og at tale om dem. Hvis han mangler energien og modet dertil, optræder han gerne udklædt som superhelt. Så kører det!

Burhan G og Sivas går på scenen sammen
Der står rap, hiphop og R&B på programmet, når Sivas og Burhan G deler scenen i et fælles show, hvor de spiller de største hits fra begges bagkataloger.
De to er vokset op kun et stenkast fra hinanden i Brøndby. Selv om de to har bevæget sig i forskellig retning musikalsk, har de altid haft øje og respekt for hinanden, og denne dag smelter deres musikalske univers sammen og når nye højder.

Ude af Kontrol giver den gas
Den dynamiske trio tager i 2024 deres koncerter et skridt op i hårdtpumpet energi og vildskab. Senest har Ude af Kontrol overgået alles forventninger med en totalt udsolgt tour i foråret 2023. De lagde også landets festivaler ned i sommeren 2023, hvor deres hårdtpumpede energi underholdt tusindvis af festivalgæster – specielt Bøgescenen på Smukfest var en uforglemmelig aften. Hverken deres rap rytmer eller teksterne er for sarte sjæle, så glæd dig og frygt det værste.

Saveus genvinder kontrollen
Martin fra X-Faktor vendte som Saveus tilbage til musikscenen i 2015 med hittet ”Levitate Me” og er i dag et af de stærkeste koncert navne. Han har åbnet på Roskilde Festivalens Orange scene, optrådt på Smuk Fest og været øverst på plakaten i Royal Arena. Gaffas anmelder betegner hans musik som ”storladen vellyd”, og anmeldte titelnummeret fra 2022 albummet ”Rainman” med ordene ”bedste og mest sjælfulde nummer til dato”.

Kato bærer festen ind i sommernatten
Efter en lang dag fuld af musik og stemning tage KATO publikum med på en rejse ind i klub musikkens intense stemning og inciterende rytmer. Med års erfaring som DJ, producer, mixer, remixer, sangskriver og sanger i Danmark og internationalt er han den rette, til at give oplevelsen i Mølleparken en ekstra dimension, som man kan leve højt på i lang tid derefter.

Hele programmet til Rock i Mølleparken 2024 er ikke endnu offentliggjort, med det er datoerne.

 

Rock i Mølleparken 2024

5/5 TRAIN
Ilsey
Zididada
31/5 Det bliver vildt og hot!
1/6 Radio baskere
14/6 Syng med på nostalgisk festaften
15/6 Ung, dansk kunstner + et af de mest roste festivalnavne i 2023
16/8 Det hotteste danske navn p.t.
17/8 Mini-festival fra frokost til lukketid omkring kl. 23
30/8 De har været på den danske musikscene det meste af dit liv + en fremadstormende ung kvindelig kunstner
31/8 Vi slutter selvfølgelig med et brag!

 

Back to top button