FestivalnytGalleri

Galleri: Se billeder fra jazzbyen Aarhus

Aarhus Jazz Festival i gang. Vi har sendt vores fotograf Jesper rundt i byen og det er der kommet dette galleri ud af.

Så går den 35. udgave af Aarhus Jazz Festival i gang. Det summer i hele byen med mere end 350 koncerter og jazz i hver en krog af Aarhus

Årets smukke jazzplakat
Hele ugen er der jazz på Salling Roof Top. Billedkunstner Peter Holst Henckel, som har lavet årets smukke jazzplakat signerer den lørdag. Han har forsøgt at fange lyden og stemningen af et stykke jazzmusik i plakaten. I det smukke og farverige motiv dirrer rådhustårnet som halsen på en kontrabas, imens musikerens fingre i et festfyrværkeri af bevægelse og farver slår toner an på bassen og på rådhustårnet. Det er sommer, det er jazz, og det er Aarhus. Peter Holst Henckel har talrige udstillinger bag sig både i og uden for Danmark og er repræsenteret på en lang række offentlige og private samlinger. Han er blandt andet i samlingerne hos både Statens Museum for Kunst, ARoS, Heart og Arken.

 

Rundt omkring med vidt forskellige koncerter

På Turkis gik det eksperimenterende for sig, da Nausia gik på. De har de sidste mange år udgjort deres egen niche på den danske musikscene med deres unikke kombination af blandt andet free-jazz og krautrock sammensat i et smukt forhold mellem melodisk repetition og spirituelle udbrud. Efter deres koncert på SPOT Festival 2022 udtalte den legendariske Rolling Stone-skribent David Fricke: “It’s hard to beat this one.”

Vi har samlet et galleri fra de første dage ved festivalen, som kan ses i toppen.

Festen fortsætter de næste dage i jazzbyen Aarhus.
Se hele programmet på jazzfest.dk

 

Foto: Jesper Hedemann.

Lignende artikler

Back to top button