KoncerterKoncertgalleri

House On Fire Tour i Århus

Jonah Blacksmith er på tour og lørdag var det Århus, der tog imod de gæve gutter fra Thy. Forventningerne blev bestemt indfriet og lidt til.

I går (lørdag) væltede det ind med mennesker til koncert, i Scandinavia Center i Århus. En fuldstændig udsolgt sal satte rammen, hvor forventningerne og stemningen var høj. Som intro til bandet hørte man skuespiller Ellen Hillingsøs bløde stemme fortælle om kærlighed og fællesskab, salen brød ud i jubel da hendes stemme tonede ud og de første takter blev slået an og bandet viste sig.

En aften i det vilde vest, hvor en mand var en lonely rider, man mødtes ved ildstedet under en stjernehimmel og magi var allemandseje.

En kæmpe drømmefangere hang ude midt i salen, hvor også scenen var bygget ud, så alle som havde billet kunne få et stykke Blacksmith tæt på.
På selve scenen var der iturevne klude som hang som en laset måne over bandet, der var flåede og udstoppede røde ræve.

Det gamle klaver fra salonen startede Simon Alstrup ud på, oplyst af en enkelt spot og “pelsjager” Thomas stod med sin guitar og glimt i øjet.

Publikum sang med og det blev en aften med musisk historiefortælling som samlede Århusianerne. Forventningerne blev bestemt indfriet og lidt til.

Jonah Blacksmiths House On Fire Tour består af seks stop, som alle er udsolgte.

I sidste weekend var det hjembyen Hurup Thy som bød på to koncerter. I denne weekend var det så Odense fredag og lørdag Århus.

I næste weekend er det så Aalborg fredag og København lørdag.

Herefter står den på en lang festival sommer, med mange festival jobs. Vi glæder os allerede til igen at skulle synge med på ”House On Fire” under åben himmel.

Foto og tekst: Signe Kjær Høiberg.

 

Lignende artikler

Back to top button