FestivalnytGalleriKoncertgalleri

Thy Rock i høj sol og med glade studenter

Fredagen på Thy rock var en kæmpe succes. Se billeder fra dagen her.

Fredag blev det tid til Thy Rock i Thisted. Rigtig mange havde taget deres nye studenter huer på og brugte den kæmpe fest som en den af fejringen.

Musikken var da også lige til at blive glad i toppen af, for her kunne man opleve både Jung, Drew Sycamore og Gnags på førstedagen. Fredagen var do ikke slut før både ItaloBrothers og Dizzy Mizz Lizzy havde skabt en kæmpe fest i Thy.

Vi havde sendt vores fotograf Tommy afsted til Thy og det er der kommet dette galleri ud af, som kan ses i toppen.

The Script har meldt afbud til lørdag aften grundet sygdom

Sent fredag aften indløb der et afbud fra festivalens Irske hovednavn The Script. Forsangeren Danny O’Donoghue er ramt af sygdom.

Nu bliver det Malurt med Michael Falch i forgrunden som lukker den store scene lørdag aften.

Hans Peter Jarl Madsen, der er formand for Thy Rock, er ked at aflysningen.

– Vi havde glædet os til at præsentere The Script, som vi har en fantastisk historie sammen med. Men sygdom er ingen herre over. Heller ikke The Script, siger Hans Peter Jarl Madsen.

I stedet bliver det Malurt med Michael Falch i forgrunden, der kommer til at lukke Thy Rock lørdag aften.

– Vi er superglade for, at Malurt er rykket ud med ekstremt kort varsel. Vi trækker dermed et dansk navn fra absolut øverste hylde, nogle af dansk rocks legender, der er på deres afskedsturne og som i den grad, har lagt koncertsalene ned. De leverer en kæmpefest med et fantastisk rockshow med hits som ”Superlove”, ”Mød Mig i Mørket” og mange flere. Malurt er dermed med til at sikre den fantastiske folkefest, vi er på vej imod med 10.000 gæster på Dyrskuepladsen til Thy Rock i Thisted, siger Hans Peter Jarl Madsen.

Lørdag kan du opleve følgende på Thy Rock.

  • Jonah Blacksmith
  • Hjalmar
  • ELBA
  • Carpark North
  • MD-Duo
  • POPS
  • L.O.C.
  • Hardinger Band
  • Søren Andersen m. Band
  • Malurt

Så der er lagt i kakkelovnen til endnu en kæmpe fest i Thy lørdag.

Foto: Tommy Hansen

Lignende artikler

Back to top button