Topnavne

Nervepirrende håndboldkamp førte til politianmeldelse

Nabo blev nervøs for høje kvindeskrig

Flere høje kvindeskrig fra en lejlighed i Aarhus C fik onsdag omkring kl. 19.45 en bekymret borger, der boede i nærheden til at ringe til politiet.

En patrulje kørte til adressen for at se, hvad der foregik, men det viste sig hurtigt, at der ikke var brug for politiets tilstedeværelse.

Det var bare en familie, der sad og råbte, mens de så den nervepirrende kvartfinale i VM i håndbold mellem Danmark og Egypten. Selvom kampen nok var mere spændende end politiet tillader, endte episoden uden sigtelser og bøder.

I øvrigt vandt Danmark kampen efter straffekastkonkurrence, så det hele endte lykkeligt.

Lignende artikler

Back to top button