Koncerter

Kom til årets julekoncert på Skakbrættet med Jesper Riis og Viborg Big Band

Julen er traditionernes fest. Med til jul hører musik, sang og fællesskab. Alt det kan du igen opleve på Hovedbiblioteket i Viborg lørdag den 14. december.

Her kan du høre Viborg Big Band, som får besøg af en af orkesterets gode venner, trompetist og arrangør Jesper Riis.
Jesper er kendt i musikverdenen for sin engagerede og ydmyge tilgang til musikken. Han er trompetsolist i absolut mesterklasse og han er efterspurgt som arrangør fra talrige professionelle orkestre, fortæller Ebbe Ringblom, dirigent i Viborg Big Band.

Julens klassikere
Til denne koncert med Viborg Big Band har Jesper lovet at medbringe dugfriske og swingende arrangementer af kendte juleklassikere som ’Når jeg ser et stjerneskud’, ’The Christmas Song’ og ’Det er hvidt herude’.
Dirigent Ebbe Ringblom garanterer et veloplagt Viborg Big Band og med Jesper Riis i front.

Gå ikke glip af denne mulighed for et hyggeligt pusterum i juletravlheden og en enestående musikalsk oplevelse, hvor du kan nynne med på musikken og vippe med foden til julejazz.
Det er på Hovedbiblioteket i Viborg lørdag d. 14. december kl. 14.00. Der er fri entré.

Back to top button