Koncerter

Frivillig-forår: Kick-off

Hvordan får vi endnu flere til at få glæde af frivillige fællesskaber?

Få inspiration til at finde nye frivillige og holde fast i dem, I allerede har.

Frivilligcentret i Herning, Herning Idrætsråd, Kulturelt Samråd og biblioteket er gået sammen om “Frivilligt Forår”, hvor vi sammen vil arbejde for at styrke det frivillige arbejde på tværs af alle områder i og omkring Herning.

Hør gode lokale erfaringer – og oplæg fra Ulla Lund, som er frivillig-chef hos VisitAarhus.

Ulla Lund har tidligere stået i spidsen for det omfattende frivilligprogram knyttet til Smukfest i Skanderborg, og er i dag i spidsen for et stort korps af frivillige i Aarhus. Hun har arbejdet med kommunikation, rekruttering, koordination samt fastholdelse af frivillige i de seneste 20 år, og har gennem tiden været igennem alle facetter vedrørende det frivillige engagement.

Du vil på en spændende, inspirerende og visuel måde høre om etableringen, overvejelserne og opgaverne i det unikke frivilligprogram, som blev skabt i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og i dag er forankret under vingerne af VisitAarhus. Ulla vil komme ind på, hvad der motiverer mennesker til at blive frivillige, og hvordan man som frivilligorganisation fastholder det vigtige engagement. Du vil forhåbentlig blive inspireret i dit arbejde med frivillige og få gode brugbare værktøjer med hjem. Vi lover at du får et hav af konkrete og tankevækkende eksempler fra Ullas mangeårige arbejde med frivillige, som kan bruges til stor inspiration til ledelse og motivation af frivillige.

Arrangementet er gratis, men for at have et overblik over antallet, skal du melde dig til her >>

Om dette arrangement

19.11.19

Tid 19:00 – 21:00
Pris Gratis
Bibliotek Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button